Online ūüüĘ

"Den digitale udvikling forsk√łnner livet p√• mange omr√•der, men mellem alle herlighederne gemmer sig nogle tankev√¶kkende opdagelser og sandheder," skriver klummeskribent Alexandra Infantino Charquero.

Online ūüüĘ

Til trods for mange forskelligheder mellem mennesker, nationer og kulturer oplever vi en hverdag, der for hver dag bliver mere og mere digitaliseret. Udviklingen forsk√łnner livet p√• mange omr√•der, men mellem alle herlighederne gemmer sig nogle tankev√¶kkende opdagelser og sandheder. Disse er nogle, vi er n√łdt til at kende for at passe p√• os selv og vores sundhed.

Som så mange andre med en Netflix-konto måtte jeg se, hvor al den hype omkring The Social Dilemma kom fra, så jeg loggede ind på min profil og satte dokumentarfilmen på.

Eftersom jeg lige er flyttet i ny lejlighed, og min kæreste er meget kræsen omkring, hvilket TV vi skal erhverve os, foregår filmaftener via min computerskærm. Ligeledes venter jeg på det bredbåndsabonnement, som lejlighedsforeningen tilbyder til november, så når jeg skal bruge internet, bruger jeg min iPhone til dette.

Godt at der er så mange muligheder med teknologien.

Til de af jer, som ikke har h√łrt om The Social Dilemma, vil jeg kort forklare handlingen (no spoilers, s√• l√¶s roligt videre): Det er en kombineret dokumentar samt fiktiv film, som behandler problemstillingerne ved den gennemsnitlige persons forbrug af moderne teknologi, og hvilke konsekvenser det kan bringe med sig.

Streakere i det 21. århundrede

Jeg selv er det, man kender som millennial. Jeg har haft teknologien t√¶t p√• kroppen i mange √•r. Jeg kan tydeligt huske de sp√¶ndende EDB-timer fra min folkeskoletid og Bounce-spillet p√• min mors Nokia. Men den nyere generation, Gen Z, har ikke levet i en verden uden smartphones ‚Äď eller teknisk set blev den f√łrste smartphone lanceret i 1994, men hvis du googler dennes navn, IBM Simon Personal Communicator, vil du nok kunne se forskel p√• denne, og dem vi i dag kalder smartphones ‚Äď s√• for god ordens skyld vil jeg √¶ndre min udtalelse til: Gen Z har ikke levet i en verden uden moderne smartphones, og hertil f√łlger der et liv, hvor du, bogstaveligt talt, nemt kan navigere rundt i verdenen og mellem apps. Yes, you guessed it. Der er selvf√łlgeligt et men.

De fleste Gen Z‚Äôere er yngre end Google, og konceptet ikke at v√¶re online er n√¶rmest et fremmed f√¶nomen. Appen Snapchat, som er mere fremtr√¶den hos de unge end hos de voksne, benytter streaks til at holde fast i den daglige trafik p√• appen. Til de √¶ldre l√¶sere: Streaks er intet mindre end et lille bel√łnnende ikon, der fort√¶ller dig, hvor mange dage i streg du og en anden snapper har sendt billeder frem og tilbage. Disse kan vare uger, m√•neder og for nogen s√•gar √•r. Hvis du skal vedligeholde den, er du n√łdt til at v√¶re inde p√• Snapchat-appen mindst √©n gang om dagen, hver dag. Men brugerne, som g√•r op i dette, har for det meste streaks med flere end √©n.

Tristan Harris, som er tidligere Design Ethicist hos Google, fort√¶ller i The Social Dilemma om de adskillige overvejelser, der ligger i at udvikle produkter og apps, som alle har til sigte at g√łre det anvendte layout s√• attraktivt og appellerende som muligt. I Snapchat er de s√•kaldte streaks netop et af de virkemidler, som nudger brugerne til at bruge appen med h√łj frekvens.

Men det er ikke kun streaks, en bruger f√•r ud af at v√¶re travl p√• Snappen. De brugere, der har mange og h√łje streaks, opn√•r k√¶mpe social kapital, for hvem vil ikke gerne v√¶re s√• eftertragtet, at der sidder mindst √©n person i den anden ende og k√¶mper for at holde streaken i live?

Den slags appfeatures er, hvad mange unge bruger som social valuta i dag, og det former deres adfærd til det yderste. Det er et system, som er lavet til at stimulere menneskets hjerne og binde dem fast til teknologien, som er tildelt navnet persuasive technology.

Tag nu jakken af

F√¶lles for b√•de ungdommen og voksne er den online tilg√¶ngelighed, vi alle er under konstant. S√łren Rasted sagde engang noget i Mads og Monopolet, som jeg syntes ramte hovedet p√• s√łmmet: “Det at have sin telefon fremme i et selskab, det er √łdel√¶ggende. Det er som at sidde til en fest med nogen, der har jakke p√• og ser ud, som om de er ved at g√• hele tiden.”

Vi kender det alle sammen; √łjeblikket hvor din selskabspartner tr√¶kker sin telefon op af lommen ‚Äď hvis den alts√• ikke allerede ligger p√• bordet ‚Äď for at tjekke, hvilken notifikation der bippede ind og derfor efterlader dig sidde alene stirrende ud i luften for en kortere stund.

“Stund”. Det lyder jo blot som et √łjeblik, men det f√łles som en evighed. Og den person, der sidder tilbage, fremst√•r og f√łler sig nok kedelig og uinteressant for sit selskab.

Og hvad skal man egentlig lave i den stund? Gud forbyde, at du skulle tage et kig på dine omgivelser, observere menneskerne omkring dig, eller bare sidde og nyde tilværelsen. Du har vel også selv fået et par notifikationer, du lige selv kan tjekke, og hvorfor ikke? Du sidder jo alligevel bare og glor.

Vil du have et glas mælk til dine cookies?

Definitionen af cookies hos Erhvervsstyrelsen lyder: Cookies er små tekstfiler, der indsamler data om brugeren, som kan bruges til at forbedre brugerens oplevelse af fx en hjemmeside.

Det lyder jo i sig selv ganske uskyldigt og belejligt med et skr√¶ddersyet feed. Men hvordan udvikler vi os, n√•r vi konstant bliver disponerede for vores egne holdninger og interesser? Cookies indsamler dine brugerdata og bliver kloge p√• dine online adf√¶rdsm√łnstre. Her er det vigtigt at sige, at det ikke er din persondata, som virksomhederne er interesserede i, men din opm√¶rksomhed og, forh√•bentlig, nye adf√¶rd, som er i deres fav√łr. Cookies er det, der sker, n√•r du √©n gang har s√łgt p√• en rejse til Spanien, og senere ser reklamer for hoteller i Spanien p√• dine sociale medier og online s√łgemaskiner.

Din smartphone forst√•r alts√•, hvad du kan lide at se p√•, s√• n√¶ste gang du hopper p√• Instagram, s√łrger den for at loade dit udforsk-feed op med det indhold, som matcher dine interesser. Som Jeff Seibert, tidligere Executive Serial Tech Entrepreneur hos Twitter, siger: “Alt hvad du foretager dig bliver registreret online.”

For hvert klik du foretager dig online, bliver din smartphones hjerne klogere p√• dig, dine interesser, og hvad du kan lide at se eller l√¶se om ‚Äď og det er derfor, du f√łler, at dit feed er lavet pr√¶cis til dig.

Tristan Harris siger yderligere i dokumentaren: “Hvis du ikke betaler for produktet, s√• er du produktet”. Og det er her, at det er vigtigt at forst√•, at Google og Facebook m.v. er mere end platforme, som hj√¶lper dig med at s√łge efter informationer, venner og billeder. De k√¶mper for din opm√¶rksomhed.

Det er din opm√¶rksomhed og forbrugeradf√¶rd, som er produktet, og det er os, der bliver solgt til reklamerne. Annonc√łrer k√łber sig ind p√• disse platforme, fordi det er alment kendt, at mennesker bruger m√¶ngder af tid online. Vi bliver p√•virkede af de reklamer, vi ser, og pludselig f√•r vi tanker og id√©er, som vi ellers ikke ville have.

If√łlge The Social Dilemma er der ingen af disse firmaer, der √łnsker vores persondata, men vores opm√¶rksomhed. Endnu mere konkret er det vores udviklende og nudgede adf√¶rdsm√łnstre, som bliver solgt. Vi skal blive bedre til at v√¶re kritiske over for, hvilke nyheder, opslag og billeder, vi bliver disponerede for, og vi skal s√łge at udvide vores horisonter. Personligt f√łlger jeg aktivt forskellige sider p√• Facebook, som jeg b√•de er enige og uenige med. Bevares, nogle gange kommer der noget, jeg synes er ganske dumt eller irrelevant, men jeg m√• ogs√• sige, at det er sjovere at l√¶se om noget, jeg umiddelbart ikke er enig i. Der er sj√¶ldent meget diskussion eller ny l√¶ring, n√•r alle er enige.

N√•r jeg ser en filmdokumentar, hvor fagpersoner kritiserer deres eget professionelle univers, navnlig det teknologiske, bliver jeg i sandhed √¶ngstelig, og jeg m√• sige, at jeg er blevet mere bevidst om min online adf√¶rd. Jeg h√•ber, at vi sammen vil huske hinanden p√• at v√¶rne om vores sociale sundhed, samtidig med at vi gl√¶der os over de positive f√łlger, der kommer med teknologien hver dag.

Alexandra Infantino Charquero er en g√¶v, ung kvinde, som har tr√•dt sine barnesko p√• Vestegnen, men har de seneste 5 √•r boet i K√łbenhavn. Alexandra fik sin bachelorgrad ved K√łbenhavns Universitet og l√¶ser nu interkulturelle markedsstudier p√• kandidaten. Hendes akademiske interesser bunder i sociale identiteter, antropologi og pragmatisk kommunikation, og hun giver altid gerne sine n√¶re en sociopragmatisk analyse med p√• vejen. Hendes motto er: Drop horoskopet ‚Äď kom til mig i stedet. L√¶s andre klummer af Alexandra Infantino Charquero her