Forskning: Folk har ubegrundet rækkeviddeangst for elbiler
Da Tesla introducerede den første Tesla Roadster tilbage i 2008 – elbilen, som startede elbilernes comeback – var de dyre, batteriteknologien var utilstrækkelig og lademulighederne stærkt begrænsede. Disse barrierer har forhindret mange i at købe en elbil, men de er grundet den teknologiske udvikling stort set ryddet af vejen.
Det samme kan dog ikke siges om folks rækkeviddeangst, men for trods store teknologiske fremskridt holder mange stadig igen med at skifte over til en elbil.
I en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature Energy har forskere fra University of Geneva (UNIGE) undersøgt, hvilke kognitive faktorer der ligger til grund for folks tilbageholdenhed med at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil.
Læs også: Elbiler – alt om teknologien, der skal sikre den grønne omstilling
Mange undervurderer elbilers rækkevidde
Svaret er elbilernes rækkevidde – eller rettere folks opfattelse af, hvor lang rækkevidde de har behov for, før de er i stand til at skifte over til en elbil. Ifølge undersøgelsen, som er udført gennem interview med mere end 2 000 bilister med forskellige baggrunde i Tyskland og USA, overvurderer deltagerne systematisk, hvor lang rækkevidde de har behov for for at få dækket deres daglige køreture.
Omkring 30 procent af interviewpersonerne tror med andre ord, at rækkevidden i nuværende elbiler, som ofte ligger på mindst 400 kilometer, ikke rækker til deres køreture i hverdagen. Kort sagt hersker rækkeviddeangsten fortsat i bedste velgående, til trods for at elbilers rækkevidde og ladehastigheden er forøget gevaldigt de seneste 10 år.
200 km rækkevidde rækker til langt de fleste køreture
Så hvor lang en rækkevidde kan en elbil nøjes med at have for at klare langt de fleste køreture? Ifølge forskerne kan mere end 90 procent af alle bilture gennemføres med biler med en rækkevidde på kun 200 kilometer, hvilket er muligt i så godt som alle moderne elbiler.
“Tendensen er at øge ydeevnen, men vi har observeret, at en større rækkevidde, for eksempel over 300 kilometer, ikke øger egnetheden til de daglige behov. Det ville kun have en minimal indvirkning på antallet af ekstra ture, der kan gennemføres med én elektrisk opladning. En forøgelse af batteriernes størrelse er derfor ikke et nøgleelement i energiomstillingen,” siger Mario Herberz, der er hovedforfatter på undersøgelsen og forsker ved laboratoriet for forbrugerbeslutninger og bæredygtig adfærd ved Institut for psykologi på fakultetet for psykologi og pædagogiske videnskaber ved UNIGE.
Information er vejen til hurtigere omstilling – ikke større batterier
Information om elbilers egnethed til folks daglige køreture lader altså til at være det, der skal til for at sætte yderligere skub i den grønne omstilling af bilparken – om end bilbranchen allerede er hårdt presset af forsyningsproblemer, mangel på komponenter og stigende efterspørgsel.
Ikke desto mindre er der dog behov for, at elbilers markedsandele øges gevaldigt i et langt hurtigere tempo end i dag. Transportsektoren er nemlig en af de største udledere af drivhusgasser, som bidrager til global opvarmning. Alene fossile køretøjer står for næsten 18 procent af de globale CO₂-udledninger. I 2020 udgjorde elbiler, inklusive hybridbiler, kun 1 procent af den globale bilpark. For at nå klimamål i 2030 skal denne andel vokse til mindst 12 procent.
Løsningen, ifølge forskerne, er derfor at komme denne kognitive bias til livs ved at give folk skræddersyede oplysninger om elbilers egnethed i praksis. Det viste sig nemlig at øge villigheden til at købe en elbil med mindre batterier og en rækkevidde på mellem 100-400 kilometer.
“Løsningen er ikke kun at fortætte nettet af ladestationer eller at øge batteriernes størrelse, som kræver mere knappe ressourcer som lithium og kobolt. Det er information, der er tilpasset bilisternes konkrete behov, der vil mindske deres bekymring og øge deres vilje til at købe en elbil,” siger Mario Herberz.