Banebrydende teknologi kan fjerne 99 % af al kuldioxid fra luft

Forskere har fundet metode til at bruge elektrokemisk system til at fjerne op mod 99 procent af al kuldioxid i luften.

Banebrydende teknologi kan fjerne 99 % af al kuldioxid fra luft

Forskere fra University of Delaware har banet vejen for en ny metode, der kan bringe mere miljøvenlige brændselsceller tættere på kommercialisering. De har demonstreret en metode til at opsamle 99 procent af kuldioxid – eller CO2 – fra luften ved hjælp af et nyt elektrokemisk system, der drives af brint.

Metoden beskrives som et betydeligt fremskridt inden for opsamling af kuldioxid og er for nylig fremlagt i Nature Energy.

Brændselsceller opfanger kuldioxid

Brændselsceller fungerer ved at omdanne kemisk energi fra brændstof direkte til elektricitet. De kan bruges i transportsektoren til for eksempel hybrid- eller nul-emissionskøretøjer. Denne type brændselsceller kaldes for hydroxide exchange membrane-brændselsceller (HEM), og de har et alvorligt problem. De er nemlig ekstremt følsomme over for kuldioxid i luften, og det problem har gjort, at løsningen ikke har været interessant rent kommercielt.

Forskere fra University of Delaware har gennem længere tid arbejdet på at forbedre denne type brændselsceller, og nu står de altså med det, der kan kaldes for et gennembrud på området.

Udover at være meget følsom over for kuldioxid opdagede forskerne samtidig, at brændselscellerne opfangede næsten hver eneste smule kuldioxid, der kom ind i dem, og de var virkelig gode til at udskille det.

Dette er som sagt ikke godt for brændselscellen i sig selv, men denne indbyggede selvrensende proces viste sig at kunne føres over i en separat enhed, så de kan fungere som en kuldioxidseparator.

Med det rigtige design og den rigtige konfiguration er det muligt at opsamle 99 procent af kuldioxiden fra luften i én arbejdsgang.

Se også: Fremtiden tech vil ændre menneskets liv

Kan forbedre luftcirkulation

Metoden vil kunne benyttes til fjernelse af kuldioxid i rumfartøjer eller ubåde, hvor løbende filtrering er afgørende.

Da det elektrokemiske system drives af brint, vil denne elektrokemiske anordning også kunne anvendes i fly og bygninger, hvor luftrecirkulation er ønsket som en energibesparende foranstaltning, efterhånden som brintøkonomien udvikler sig.

Se også: Nyheder om fremtidens teknologi