Hvilke lande udleder mest CO2 – samlet set og per indbygger?

Hvilke lande er hovedansvarlige for den globale opvarmning? Se listen over lande, der har udledt mest CO₂ siden 1850 - både samlet set, per befolkning og per indbygger.

Hvilke lande udleder mest CO2 – samlet set og per indbygger?
  • CO2-udledning kan opgøres på flere måder. USA er det land, der siden 1850 har udledt mest CO2 fra både fossiler og landarealer.
  • En mindre retvisende opgørelsesmetode er udledning af CO2 efter landenes befolkningsstørrelse og per indbygger. I disse opgørelser topper henholdsvis Canada og New Zealand.
  • Målet om at holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau bliver sværere og sværere at nå.

FNs klimatopmøde, også kendt som COP26, er på dagsordenen for tiden. Her er planen blandt andet at nå til enighed om at sikre, at målet om global temperaturstigning af klimaet på 1,5 grader forbliver inden for rækkevidde.

Netop målet om 1,5 grader har sit videnskabelige fundament i en kumulativ udregning af den historiske CO2-udledning. Fortidens udledning af CO2 har nemlig stor betydning for, at vi allerede i dag har oplevet en global temperaturstigning på 1,2 grader siden sidst i det 19. århundrede.

Faktisk er der en direkte sammenhæng mellem mængden af CO2-udledning fra menneskers aktivitet på kloden og graden af global opvarmning af jordklodens overflade.

Men hvilke lande udleder samlet set mest CO2? Det kan du få overblik over her.

Hvilke lande har historisk set udledt mest CO2?

Det hæderkronede britiske medie Carbon Brief, som dækker klimavidenskab, klimapolitik og energipolitik ved brug af data, har taget et grundigt kig på, hvilke lande der er de største CO2-syndere.

Mediet har undersøgt den samlede eller kumulative CO2-udledning i perioden 1850 til 2021. For første gang inkluderer Carbon Brief både CO2-emissioner fra fossiler og cement (grå) samt såkaldte LULUCF-udledninger – det vil sige fra arealanvendelse (Land Use – LU), ændringer i arealanvendelse (Land Use Change – LUC) samt skovbrug (Forestry – F).

USA

Af søjlediagrammet fremgår det, at USA er den største klimasynder, når man kigger historisk på mængden af CO2 udledt siden 1850. Den tidlige CO2-udledning fra USA skyldes udbredt brug af kul og senere hen fremkomsten af motorkøretøjer.

I dag har USA en samlet CO2-udledning på hele 509 gigaton CO2 svarende til 20,3 procent af den globale CO2-udledning. Alene udledningen fra USA har forårsaget 0,2 grader af den hidtidige globale temperaturstigning.

Kina

Som nummer to finder man Kina, som har udledt 284,4 gigaton CO2 siden 1850. Det svarer til en andel på 11,4 procent af den globale udledning siden 1850, hvilket vil sige, at Kina har bidraget til omkring 0,1 grad af den globale opvarmning. Kina har et enormt forbrug af kul og er både verdens største forbruger og producent af kul. Brugen af kul i Kina er dog langsomt ved at aftage.

Kinas CO2-udledning er nærmest eksploderet siden årtusindeskiftet. Hele tre gange højere er Kinas CO2-udledning i dag i forhold til 2000. Kigger man kun på den årlige udledning i dag, udleder Kina langt mere CO2 end USA og er alene ansvarlig for omkring en fjerdedel af den årlige globale udledning i disse år.

Rusland, Brasilien, Indonesien, Tyskland og Indien, Tyskland

Den tredjestørste CO2-udleder er Rusland med en andel på 6,9 procent, hvorefter Brasilien følger med 4,5 procent, Indonesien med 4,1 procent, Tyskland med 3,5 procent og Indien som nummer syv med en andel på 3,4 procent. Nummer otte er Storbritannien med en andel på 3,0 procent, hvorefter Japan kommer med 2,7 og til sidst Canada som nummer ti med en andel på 2,6 procent.

De 10 lande har til sammen stået for 62,4 procent – knap to tredjedele – af den globale CO2-udledning siden 1850.

Hvilke lande udleder mest CO2 per indbygger?

Der er dog en ulempe ved at kigge på, hvilke lande der har udledt mest CO2 siden 1850: De største lande topper typisk listen, fordi de har flest indbyggere. Det kan man komme uden om ved at normalisere mængden af CO2-udledningerne efter landenes befolkningstal.

Ifølge Pierre Friedlingstein, som er leder og professor ved Mathematical Modelling of Climate på University of Exeter, er CO2-udledning per indbygger dog ikke lige så anvendelig til at sige noget om landenes samlede CO2-aftryk, fordi CO2-udledning per indbygger kun kigger på den aktuelle udledning. Og når man snakker klima, taler man typisk om langsigtede vejrændringer over en 30-årig periode.

“Det, der har betydning for atmosfæren og klimaet, er de akkumulerede CO2-emissioner. Selv om de kumulative emissioner per indbygger er interessante, bør de ikke fortolkes som landenes andel af ansvaret, fordi de ikke er direkte relevante for klimaet. Man skal gange det med landets befolkning for at kunne lave den forbindelse til opvarmningen,” siger han til Carbon Brief.

Vil man gøre forsøget  med at kigge på udledningen per indbygger, kan man gøre det på to forskellige måder. Nedenfor til venstre ses den første måde, hvor de 20 lande med størst akkumuleret CO2-udledning per indbygger siden 1850 er vægtet efter befolkningstal i 2021. Til højre ses en opgørelse, hvor et lands akkumulerede emissioner hvert år siden 1850 er divideret med antallet af mennesker, der levede i landet på det pågældende tidspunkt. Med en sådan beregning overdrages ansvaret for fortiden implicit til dem, der lever i landet dag.

CO2-udledning per befolkning og indbygger

# Land Kumulativ udledning per befolkning i 2021 (ton CO2) # Land Kumulativ udledning per indbygger (ton CO2)
1 Canada 1.751 1 New Zealand 5.764
2 USA 1.547 2 Canada 4.772
3 Estland 1.394 3 Australien 4.013
4 Australien 1.388 4 USA 3.820
5 Trinidad og Tobago 1.187 5 Argentina 3.382
6 Rusland 1.181 6 Qatar 3.340
7 Kasakhstan 1.121 7 Gabon 2.764
8 Storbritannien 1.100 8 Malaysia 2.342
9 Tyskland 1.059 9 Republikken Congo 2.276
10 Belgien 1.053 10 Nicaragua 2.187
11 Finland 1.052 11 Paraguay 2.111
12 Tjekkiet 1.016 12 Kasakhstan 2.067
13 New Zealand 962 13 Zambia 1.966
14 Belarus 961 14 Panama 1.948
15 Ukraine 922 15 Elfenbenskysten 1.943
16 Litauen 899 16 Costa Rica 1.932
17 Qatar 792 17 Bolivia 1.881
18 Danmark 781 18 Kuwait 1.855
19 Sverige 776 19 Trinidad og Tobago 1.842
20 Paraguay 732 20 Forenede Arabiske Emirater 1.834

Kilde: Carbon Brief

Når man gør CO2-udledningerne op per befolkning, forsvinder flere af de største CO2-udledende lande fra den tidligere kumulative opgørelse, navnlig Kina, Indien, Brasilien og Indonesien. Det hænger sammen med landenes store befolkninger, som giver dem en mindre udledning per indbygger end mange andre lande. De fire lande står for 42 procent af verdens befolkning, men ‘kun’ for 23 procent af den samlede CO2-udledning siden 1850.

Til sammenligning udgør resten af top 10-landene fra det første kumulative søjlediagram – det vil sige USA, Rusland, Tyskland, Storbritannien, Japan og Canada – kun 10 procent af verdens befolkning. Alligevel står landene for hele 39 procent af verdenens udledning. Venstre del af ovenstående tabel viser CO2-udledningen, hvor der er taget højde for befolkningen.

Der er stor udskiftning i landenes rækkefølge, når man kigger på CO2-udledningen per indbygger frem for per befolkning i højre del af tabellen. New Zealand ligger øverst på listen på grund af på grund af den omfattende skovrydning i det 19. århundrede, hvor CO2-udledningen vejede tungt på grund af den dengang meget lille befolkning. Også Gabon, Malaysia og Republikken Congos høje placeringer skyldes skovrydning.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Kan vi holde os inden for 1,5 graders temperaturstigning?

Der er altså flere forskellige måder at gøre landenes CO2-udledning op på. Carbon Brief argumenterer for, at den kumulative opgørelse er mest retvisende.

Den ikke så opmuntrende konklusion fra Carbon Briefs analyse lyder dog, at hele verden allerede nu har brugt 85 procent af det CO2-budget, som vil give os en 50 procent sandsynlighed for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau, hvilket er det bedst tænkelige scenarie, som blev vedtaget tilbage i Paris i 2015. Smertegrænsen dengang hed en stigning på 2 grader.

Se også: Nyheder om klima og grøn teknologi