Analyse: Grøn omstilling kan blive kæmpe gevinst for Europa

80 procent af den europæiske økonomi er i højeste risiko for at lide skade af klimaforandringer - men grøn omstilling kan blive stor gevinst for regionen.

Analyse: Grøn omstilling kan blive kæmpe gevinst for Europa

Lige nu betaler danskerne og praktisk talt alle andre dyrt for den voksende energiefterspørgsel, der er opstået på verdensplan. Det betyder blandt andet, at en gennemsnitlig dansk familie står til at skulle betale cirka 13.000 kroner årligt for el og varme i huset i stedet for knap cirka 9.500 kroner. Beløbet er inklusiv afgifter til staten, moms og udgifter til transport via elnetselskab.

Europas vej mod klimaneutralitet i 2050 kan dog vise sig at blive ganske profitabel, viser ny analyse fra Deloitte Economics Institute, som består af 200 makro-økonomer fra hele verden. De offentliggjorde rapporten op til COP26 i Glasgow, der startede i går, den 31. oktober.

Økonomisk vendepunkt i 2050

Europa står til at blive den første verdensdel, der høster de økonomiske fordele af den grønne omstilling, som alene i 2070 forventes at gøre regionen 730 milliarder euro rigere.

Omkostningerne ved at leve op til den europæiske grønne pagt vil ifølge analysen årligt koste 175 milliarder euro, svarende til 0,7 procent af Europas BNP, frem til 2050, hvor der vil være et økonomisk vendepunkt.

Herefter vil de økonomiske gevinster ved den grønne omstilling vokse år for år – i 2070 vil de som nævnt udgøre 730 milliarder euro. Det svarer til Danmarks og Norges nuværende BNP lagt sammen.

Grøn omstilling er god investering

Den store gevinst er mulig, da Europa har et relativt fordelagtigt udgangspunkt, blandt andet i forhold til den eksisterende infrastruktur og regionens styrkeposition inden for green tech. Analysen henviser til, at der er dokumentation for, at regioner, der tidligt og hurtigt formår at omstille sig til en grøn produktion, vil være vinderne i en lav-emissionsøkonomi.

Ifølge analysen vil Europas overgang til moderne klimaneutral produktion kunne skabe nye professionelle tjenesteydelser, teknologiske løsninger og en diversificeret industri, som samlet gør Europas økonomi mere modstandsdygtig, sofistikeret og konkurrencedygtig.

”Vi hører ofte om, hvor dyrt det er at kæmpe imod klimaforandringerne og opnå klimaneutralitet, men i virkeligheden kigger europæiske ledere ind i et attraktivt investeringsscenarie, som vil efterlade vores børn og børnebørn både sikrere og rigere, hvis vi vel at mærke handler nu,” siger Majbritt Skov, der er leder af Deloitte Economics i Danmark.

Hun understreger, at der kan være en vis usikkerhed forbundet med prognoser, men følsomhedsberegninger viser, at modellen skal afvige meget, før omstillingen vil være en dårlig forretning.

Vil koste dyrt ikke at gøre noget

Samtidig uddyber hun, at der vil være betragtelige omkostninger ved ikke at håndtere klimakrisen. 80 procent af den nuværende europæiske økonomi befinder sig i den kategori, som har den højeste risiko for at lide skade af klimaforandringer, lyder det ifølge rapporten. Dertil kommer den skade, som øgede vandstande og varmere temperaturer har på sundhed, produktivitet, og velvære.

Forskerne bag Deloitte Economics Institute ser dystert på fremtiden, hvis verden ikke får gennemført den grønne omstilling og standset temperaturstigningerne. Deloittes beregninger viser, at global opvarmning til 3 grader eller mere i løbet af de næste 50 år vil resultere i økonomiske tab for cirka 6 billioner euro alene i Europa.

Se også: Hvilke former for grøn teknologi findes der?

Verdens øjne rettet mod COP26

Verdens øjne er lige nu rettet mod COP26, der finder sted lige nu. Der skal handles nu, hvis målene skal nås, lød det i åbningstalen fra formanden for COP26, britiske Alok Sharma. “COP26 er vores sidste og bedste håb for at nå målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Men hvis vi handler sammen, kan vi nå at at indfri vores løfter”, lød det fra Alok Sharma.

Spørgsmålet er så, om der er noget at have optimismen i. Det skyldes nemlig, at Kinas generalsekretær og øverste leder Xi Jinping og Ruslands præsident Vladimir Putin ikke er tilstede. Kina og Rusland er blandt verdens mest CO2-udledende lande.

Se også: Nyheder om den grønne omstilling