Mikroplast fundet i menneskeblod for første gang

En hollandsk forsker har for første gang fundet mikroplast i menneskeblod. Hele 80 procent af de undersøgte prøver indeholdt rester af en eller flere typer plast.

Mikroplast fundet i menneskeblod for første gang

Hvert år bliver der ifølge FN produceret omkring 300 millioner ton plastaffald svarende til næsten hele vægten af verdens befolkning. Plastik og mikroplastik er med andre ord blevet  allestedsnærværende i naturen. Ud over de åbenlyse miljøproblemer, det skaber, udgør mikroplastik også et stort problem for mennesker og dyr. Mikroplast kan nemlig trænge ind i menneskekroppen ved indånding og ophobe sig i organerne.

Det er desværre ikke alle problemer, der er med mikroplast. Dick Vethaak, der er professor i økotoksikolog ved Vrije Universiteit Amsterdam, har for nylig publiceret en artikel i tidsskriftet Environment International, hvor han beskriver fundet af mikroplast i hele 80 procent af alle undersøgte blodprøver. Det er første gang, at mikroplast er opdaget i menneskeblod, skriver The Guradian.

Resultat bekymrer forsker

Hovedforfatter på studiet Dick Vethaak analyserede blodprøver fra 22 anonyme donorer, som alle var sunde og raske voksne. I 17 af prøverne svarende til 80 procent blev der fundet plastikpartikler. Halvdelen af prøverne indeholdt polyetylentereftalat (PET), som er anvendt især i plastikflasker. En tredjedel af prøverne indeholdt polystyren/flamingo (EPS) fra mademballage og andre produkter, mens en fjerdedel af blodprøverne indeholdt polyætylen (PE), som man kender fra blandt andet plastbæreposer.

“Vores undersøgelse er den første indikation af, at vi har polymerpartikler i vores blod – det er et banebrydende resultat. Men vi er nødt til at udvide forskningen og øge prøvestørrelserne, antallet af vurderede polymerer og så videre,” siger Dick Vethaak.

Resultaterne varierede en del mellem blodprøverne, hvor der blev registreret partikler med størrelser på helt ned til 0,0007 millimeter. Nogle blodprøver indeholdt to eller tre slags plast, mens ingen indeholdt plastik. Ifølge professoren kan forskellene skyldes kortvarig eksponering, før blodprøverne blev taget. Vethaak mener alligevel, at man godt kan tillade sig at være bekymret over resultatet – særligt fordi babyer og små børn er mere sårbare over for sådanne eksponeringer.

Læs også: WWF: Voldsom stigning i plastikforurening truer livet i havene

Mikroplast dræber menneskeceller og forårsager allergiske reaktioner

Endnu kan der ikke siges noget om, hvilken indvirkning eksponeringen for mikroplast har for folks sundhed. Forskere fra Hull York Medical School og University of Hull i England fandt dog i december frem til, at mikroplast både dræber menneskelige celler og forårsager allergiske reaktioner.

Dick Vethaak forklarer, at han allerede er i gang med at foretage yderligere undersøgelser med flere blodprøver, hvor der også undersøges for flere plasttyper. I en anden videnskabelig artikel, som Dick Vethaak er medforfatter på, og som også netop er udgivet, vurderes plastikkens risiko for kræft. Her lyder det i konklusionen:

“Der er et presserende behov for mere detaljeret forskning i, hvordan mikro- og nanoplast påvirker strukturer og processer i menneskekroppen, og om og hvordan de kan omdanne celler og fremkalde kræft, især i lyset af den eksponentielle stigning i plastproduktionen. Problemet bliver mere og mere presserende for hver dag, der går.”

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi