EU advarer Kina – slut med urimelig statsstøtte

Den kinesiske præsident Xi Jinping er i øjeblikket i Europa på det, der måske bedst kan beskrives som en charmeoffensiv.

I de senere år har der været et stigende fokus på statsstøttede kinesiske produkter, som sælges til priser, som deres europæiske konkurrenter ikke kan matche. Det ser man blandt andet inden for forbrugerelektronik og elbiler.

Xi Jinpings besøg i Europa startede i Frankrig, hvor den kinesiske præsident mandag holdt møder med både sin franske præsidentkollega Emmanuel Macron og Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.

Se også: Hvem er de største it-giganter – og hvad laver de?

Advarsel til Kina

I kølvandet på mødet kom Ursula von der Leyen med en ret kraftig advarsel til Kina. Årsagen er, at hun mener, at Kina oversvømmer Europa med stærkt subsidierede produkter som elbiler og stål, skriver Bloomberg.

“For at handel skal være fair, skal vi have gensidig adgang til hinandens markeder. Vi har diskuteret, hvordan vi kan gøre reelle fremskridt med hensyn til markedsadgang,” siger Ursula von der Leyen, før hun kom med sin advarsel:

“Jeg er fortsat overbevist om, at vi kan gøre fremskridt. Samtidig er vi klar til at gøre fuld brug af vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, hvis det bliver nødvendigt.

“Kina-chok”

Advarslerne om den kinesiske “oversvømmelse” har eksisteret i et stykke tid. Verden kan i værste fald ende med at stå over for et “Kina-chok”.

I et forsøg på at få gang i Kinas vækst, som i de senere år har ligget under de kinesiske mål, producerer kineserne nu flere biler, maskiner og forbrugerelektronik, end hjemmemarkedet kan absorbere.

Støttet af billige, statsstyrede lån oversvømmer kinesiske virksomheder nu udenlandske markeder med produkter, som de ikke kan sælge derhjemme.

Det har indflydelse på den globale økonomi, da kineserne stod for 31 procent af den globale produktion og 14 procent af al vareeksport i 2022.

For den gennemsnitlige persons pengepung i Europa og USA kan det i første omgang være positivt. En rapport fra 2019 fastslår, at forbrugerpriserne i USA faldt med 2 procent for hvert procentpoint markedsandel, som det lykkedes Kina at erobre.

På den mere negative side anslår USA, at to millioner amerikanske arbejdspladser gik tabt mellem 1999 og 2011 som resultat af importen fra Kina.

Advarsler om handling

Det er netop det, som europæerne også frygter, og sammen med USA arbejder de nu på at modvirke bølgen af billige kinesiske varer. Præsidentkandidat Donald Trump er hårdest i tonen. Han har sagt, at han vil indføre en forhøjet told på 30 procent, hvis han bliver genvalgt.

EU er på sin side i gang med at undersøge, om kinesiske elbiler har modtaget så store statsstøtte, at de skal underlægges told eller importrestriktioner.

Disse undersøgelser kan føre til, at kinesiske elbiler bliver pålagt told i juli med tilbagevirkende kraft. Vind- og solenergi er også sektorer, som EU undersøger i øjeblikket.

EU’s våben mod Kina er IPI

Ifølge Ursula von der Leyen kan EU gribe kraftigt ind ved at bruge det internationale indkøbsinstrument (IPI), som blev oprettet i 2022.

IPI er kort sagt et værktøj, som EU har til at sikre fair konkurrence inden for handel på globalt plan.

EU brugte IPI for første gang i april, da det indledte en undersøgelse af Kinas indkøb af medicinsk udstyr. Det kan i sidste ende føre til, at EU begrænser Kinas adgang til udbud, hvis det konkluderes, at der er mangel på gensidig handel.

– “Europa kan ikke acceptere en markedsforvridende praksis, der kan føre til afindustrialisering,” siger von der Leyen.

Kina: Vi bruger vores konkurrencefordele

Kina afviser på det kraftigste, at landet skaber overkapacitet på verdensmarkedet og beskylder EU for protektionisme – det vil sige at forsøge at beskytte den hjemlige produktion mod konkurrence fra Kina.

“Vi mener, at når to nationer handler med hinanden, bruger vi vores egne konkurrencefordele, og vores virksomheder kan handle i et åbent, retfærdigt, stabilt og ikke-diskriminerende miljø,” siger Yu Yuntang, der er leder af det kinesiske handelsministeriums europæiske kontor.

Ursula Von der Leyen opfordrer de kinesiske myndigheder til at gøre noget ved den “strukturelle overkapacitet” på et tidspunkt, hvor Kina giver sin egen produktionssektor “massiv støtte”, mens efterspørgslen i landet falder.

Hun mener, at fri og fair handel med Kina er godt for alle, men ”samtidig vil Europa ikke tøve med at træffe de hårde beslutninger, der er nødvendige for at beskytte vores økonomi og sikkerhed,” afslutter hun.

Se også: Nyheder om international tech