Afholdelse fra sociale medier før valg påvirker ikke folks politiske synspunkter
I ugerne før og efter det amerikanske præsidentvalg i 2020 gennemførte forskere fra Stanford University en række test for at prøve at forstå, hvor meget Facebook og Instagram bidrager til den politiske splittelse.
Et af disse eksperimenter – ledet af økonomiprofessorerne Matthew Gentzkow og Hunt Allcott – involverede mere end 35.000 Facebook- og Instagram-brugere, som blev betalt for at holde sig væk fra platformene i tiden op til valgdagen.
Der er meget, som forskerne kan få ud af pausen fra de sociale medier – blandt andet om folks politiske holdninger ændrede sig, og i så fald på hvilke måder. Hvis holdningerne ændrede sig dramatisk, ville det understøtte argumentet om, at Facebook og Instagram og de sociale medier generelt er med til at drive amerikanerne fra hinanden.
Se også: Sådan former teknologi samfundet og kaprer menneskers hjerne
Uændrede politiske holdninger trods fravær af sociale medier
Resultaterne er undersøgelsen er nu kommet og er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Det at holde sig væk fra Facebook og Instagram op til valget i november havde ringe eller ingen effekt på folks politiske synspunkter, deres negative meninger om oppositionspartier eller overbevisninger om påstande om valgsvindel.
Men når det drejer sig om Facebooks indflydelse på, hvad folk mente om aktuelle begivenheder, nåede forskerne frem til to konklusioner. De, der ikke var på Facebook, var dårligere til at besvare nyhedsquiz-spørgsmål, men de var også mindre tilbøjelige til at falde for udbredt misinformation. Det tyder på, at platformen kan være en vigtig kanal for både ægte og falske nyheder.
Undersøgelsen fritager ikke Meta
Resultaterne er i tråd med de vigtigste resultater af de andre eksperimenter med Facebook og Instagrams potentielle indflydelse omkring valget i 2020, hvor ændring af nyhedsfeeds og begrænsning af gendeling af opslag ikke reducerede polariseringen eller ændrede opfattelsen af, om stemmeprocessen var fordærvet.
Forskningsartiklerne antyder, at når det gælder amerikansk politik, har Facebook og Instagram måske ikke så stor evne til at forme politiske holdninger i løbet af en valgsæson, som den populære fortælling antyder.
Ligesom de tidligere undersøgelser fritager den nye undersøgelse ikke Meta Platforms, som ejer Facebook og Instagram, for den rodede tilstand i amerikansk politik. For det første understøtter resultaterne det synspunkt, at Facebook kan skabe skade ved at distribuere misinformation. Matthew Gentzkow siger, at det også er muligt, at platformene tidligere har bidraget til polarisering, selv om folks brug af dem i tiden op til valget havde begrænset indflydelse.
“Vi udelukker ikke muligheden for, at Facebook og Instagram bidrager til polarisering på andre måder over tid”, siger Matthew Gentzkow.
Brug af Facebook kan skubbe vælgere mod Trump
Han bemærker også et andet resultat, der tyder på, at brug af Facebook i ugerne før præsidentvalget i 2020 kan have gjort folk noget mere tilbøjelige til at stemme på Donald Trump og noget mindre tilbøjelige til at stemme på Joe Biden. Det kunne tyde på, at for de Facebook-brugere, der stadig var uklare på, hvem de skulle stemme på, var Trumps kampagne dygtigere til at opbygge støtte, end Bidens team var.
“Denne effekt var ikke helt statistisk signifikant, så vi er nødt til at tage den med et gran salt, men hvis den er reel, er den stor nok til, at den kan påvirke udfaldet af et tæt valg,” siger Matthew Gentzkow.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen ledet af Matthew Gentzkow og Hunt Allcott – samt de fire, der gik forud for den – er en del af et massivt forskningsprojekt, der er blevet omtalt som den hidtil mest omfattende, evidensbaserede undersøgelse af de sociale mediers rolle i det amerikanske demokrati.
Projektet kom i stand efter kritik af Metas rolle i spredningen af falske nyheder, russisk indflydelse og Cambridge Analyticas databrud. Samarbejdet mellem akademikere og Meta-forskere involverede en række trin for at beskytte forskningens integritet; Meta indvilligede eksempelvis i ikke at forbyde nogen resultater at blive offentliggjort.
I alt er næsten 20 eksterne samfundsforskere fra universiteter i USA en del af projektet.
“Adgangen til Metas proprietære data har gjort det muligt for os at springe over store barrierer for forskning i ekstremt vigtige emner, der involverer sociale medier og politik”, siger Matthew Gentzkow.
Matthew Gentzkow og Hunt Allcotts undersøgelse omfattede cirka 19.900 Facebook-brugere og 15.600 Instagram-brugere, som indvilligede i at holde op med at bruge platformene forud for valget i 2020. Omkring en fjerdedel af dem indvilligede i at deaktivere deres konti i seks uger før afstemningen i november. Resten udgjorde en kontrolgruppe, som kun loggede af i en uge.
Undersøgelsens analyse er baseret på en række foranstaltninger, blandt andet deltagerundersøgelser, statslige afstemningsregistre, kampagnedonationer og data fra Metas platforme. Nogle deltagere gav også forskerne mulighed for at spore, hvordan de brugte andre nyheds- og sociale medietjenester, når de ikke var på Facebook eller Instagram.
Ud over resultaterne om polarisering, viden og republikansk støtte konkluderer forfatterne, at Facebook og Instagram hjælper folk med at engagere sig i den politiske proces – mest ved at skrive om politik og underskrive underskriftsindsamlinger online (valgdeltagelsen ændrede sig ikke).
Fravær af sociale medier kan bidrage til politisk polarisering
Matthew Gentzkow siger, at undersøgelsens resultat om, at Facebook og Instagram ikke ændrede folks politiske holdninger eller tro på påstande om valgsvindel i 2020, er særligt interessant i lyset af hans tidligere forskning med Hunt Allcott.
I en tidligere undersøgelse i mindre skala af Facebook-brugere, der holdt sig væk fra platformen i en måned forud for det amerikanske midtvejsvalg i 2018, fandt forfatterne bevis for, at det bidrager til polarisering.
Forskellen kan være, at folk er opmærksomme nok på politiske spørgsmål under et præsidentvalg, så Facebook og Instagram har lille eller ingen effekt på deres overbevisninger eller holdninger. Men under andre valg, hvor information om kandidater eller emner ikke er så fremtrædende, kan de sociale medier have større indflydelse på, hvad folk tænker.
“Selv om Facebook og Instagram ikke bidrog til polarisering op til valget i 2020, er det muligt, at de er med til at udvide de politiske skel i andre sammenhænge, hvor folks synspunkter er mindre fasttømrede,” siger Matthew Gentzkow.
Og selv om undersøgelsen var begrænset til de seks uger op til præsidentvalget, er det stadig et kritisk tidspunkt i amerikansk politik – deraf fænomenet kendt som “oktoberoverraskelsen”.
“Der sker ting i slutspurten af et præsidentvalg, som kan ændre meningsmålingerne. Vi har lært af denne undersøgelse, at en ændring af, hvor meget tid folk bruger på Facebook og Instagram i den periode, sandsynligvis ikke vil gøre en stor forskel,” siger han.
Se også: Nyheder om mennesket og teknologi