AI kan få elregningen til at eksplodere

Datacentre, der driver AI-løsninger, belaster elnettet og kræver store opgraderinger af produktions- og transmissionskapaciteten. Uden investeringer kan elregningen stige 70 procent.

AI kan få elregningen til at eksplodere

Amerikanerne kan stå over for en stigning på 70 procent i deres elregninger i 2030, medmindre produktionen af elektricitet og transmissionskapaciteten øges for at følge med den øgede efterspørgsel på elektricitet fra datacentre, der driver AI-løsninger.

Se også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud

Milliardinvesteringer – eller 70 procent pristigning

Beregningen kommer fra tænketanken Jack Kemp Foundation (JKF), som vurderer, at der skal investeres milliarder i ekstra netkapacitet for at holde trit med væksten i forbruget fra datacentre.

Hvis det ikke sker, kan myndighederne blive tvunget til at gennemføre prisstigninger på helt op til 70 procent for at sikre, at elnettet fungerer korrekt og leverer strøm til alle brugere. Der vil ligeledes være risiko for regelmæssige strømafbrydelser i hele USA.

”Den gennemsnitlige amerikanske husstand kan komme til at betale over 1.000 dollars mere om året for elektricitet inden udgangen af årtiet, hvis vi ikke hurtigt tager skridt til at afhjælpe denne energimangel”, siger Ike Brannon, der er medforfatter til undersøgelsen og senior fellow ved Jack Kemp Foundation.

Se også: AI kan udgøre en trussel mod mennesker på “udryddelsesniveau”

Strømslugende datacentre

Brugen af kunstig intelligens driver en bølge af nybyggeri af datacentre og øger energiforbruget til it-infrastrukturen deri. Denne vækst overgår væksten i udvidelsen af produktion af ny elektricitet, hvorved den ledige kapacitet i det amerikanske elnet skrumper.

En infografik viser, at datacentre vil stå for omkring en fjerdedel af strømforbruget i flere amerikanske delstater – ja, helt op mod 46 procent i Virginia.

Analysevirksomheden Gartner vurderede også for nylig, at energibehovet i datacentre kan stige med 160 procent i løbet af de næste to år, hvilket vil føre til, at 40 procent af de eksisterende faciliteter vil være begrænset af tilgængeligheden af strøm fra 2027.

JKF-rapporten er imidlertid den første, som i klare vendinger beskriver, hvad konsekvenserne af al denne voksende efterspørgsel på strøm til at drive AI-datacentre kan betyde for amerikanske forbrugere og virksomheder.

Se også: Se AI-modellers enorme strømforbrug og CO2-udledning

Højere produktionskapacitet er løsningen

JKF hævder, at en stigning i efterspørgslen på elektricitet ikke nødvendigvis behøver at øge prisen på lang sigt, hvis “bare” energiselskaberne er i stand til at bringe mere produktion på markedet til priser, der ligger tæt på de nuværende.

Med andre ord bør markedskræfterne sikre, at der stilles mere naturgas, vind- og solenergi til rådighed for at imødekomme efterspørgslen fra AI-datacentrene.

I mange tilfælde skal transmissionslinjerne dog også opgraderes for at kunne bære den ekstra belastning. Rapporten pointerer dog, at der ofte er lokal modstand mod at etablere nye højspændingsledninger, især gennem naturskønne områder.

Datacentre kan pålægges gebyrer

Rapporten nævner også, at AI-virksomheder bør pålægges at bære de ekstra omkostninger ved den elektricitet, som de forbruger, for at lette byrden for almindelige amerikanere og små virksomheder.

Dette kan gennemføres ved at opkræve højere gebyrer fra datacenteroperatører for at afspejle deres uforholdsmæssigt store indvirkning på elmarkedet.

Se også: Nyheder om kunstig intelligens