Svindel med deepfake-teknologi: Kendte personer udnyttes i online scam
Online svindel er ikke nogen ny ting. Der har huseret fupnumre lige siden internettets første dage. Vi kender det blandt andet fra falske hjemmesider, malware-inficerede links eller phishing-mails, der udgiver sig for at være fra en officiel myndighed for at franarre dig personlige oplysninger eller penge.
Vi har også set stigende svindel med dating eller decideret identitetstyveri.
Svindlen online har mange ansigter, og en af de nyeste skud på stammen er svindel, hvor kendte personer udnyttes som redskab til at narre almindelige borgere. Deepfake-teknologi og AI har gjort denne svindel endnu mere sofistikeret. Vi ser på fænomenet i denne artikel og kaster et blik på, hvordan man bedst muligt kan beskytte sig online mod denne og andre typer cyberkriminalitet.
AI og Deepfake-teknologi har givet cyberkriminelle et ekstra våben
AI har for alvor indtaget det moderne samfund og bruges efterhånden til en hel del gøremål. Visse steder har AI optimeret og effektiviseret arbejdsgange, men andre steder lurer der en reel trussel.
AI og især deepfake er i dag så udviklet, at det kan imitere virkeligheden så godt, at selv det mest trænede øje kan blive narret. En undersøgelse har eksempelvis vist, at lærere ikke formår at opdage op mod 94 procent af elevernes brug af AI i skoleøjemed.
Hvor AI kan skabe tekst og billeder, kan deepfake-teknologi skabe grafiske billeder og videoer af virkelige personer, der nærmest en til en formår at genskabe virkeligheden.
Ganske almindelige borgere henter i dag størstedelen af deres nyheder fra gratis tjenester og sociale medieplatforme, som netop kan være en sand rotterede for cyberkriminelles deepfake-scams. Her er det især falsk videomateriale af særligt kendte mennesker, der kan narre brugerne i fælden.
Det kan være alt lige fra en deepfake-produceret kendt skuespiller, politiker eller kunstner, der bruges som lokkemad til at få overbevist internetbrugerne om eksempelvis en bestemt investeringsmulighed.
Hvis folk vitterligt ikke kan skelne løgn fra virkelighed, så vil man utvivlsomt fæste lid til den pågældende video. Især også når det ligefrem er en kendt personlighed, som udtaler sig.
Danskerne er ikke gået fri af svindlen med kendte personer
Herhjemme har der nærmest været en bølge af online scam med Bitcoin-investeringer, hvor kendte danskere har været udnyttet i diverse falske nyheder og videoer.
Den tidligere X-factor vært Lise Rønne har blandt andet været brugt, ligesom man også har benyttet billeder af investerings-guruen Jesper Buch fra det populære DR-program Løvens Hule. Især brugen af Jesper Buch har lokket mange danskere i fælden, fordi han netop er blevet kendt for sine investeringer og forretningssans.
Danskerne skal blive bedre til at beskytte sig online
Selv den bedste kan ryge i fælden, eftersom de cyberkriminelles metoder i dag er så sofistikerede, at det kan være svært at spotte svindlen. Med det sagt er der stadig en hel del, som danskerne kan gøre for at beskytte sig bedre online.
At abonnere på en VPN-app er første store skridt til at skabe klart mere sikkerhed, når man færdes online. En VPN krypterer al din data, når du er online på din mobile enhed, tablet eller computer.
Man bør i samme åndedrag også gøre det til en vane at opdatere alle sine systemer og apps med de seneste nye opdateringer. På den måde sikrer man, at man altid opererer med de seneste nye sikkerhedsopdateringer.
På samme måde bør man også indlære en fast rytme med at benytte stærke og komplicerede adgangskoder på alle sine online konti. Og man skal i samme forbindelse sørge for at variere adgangskoderne, således at man ikke gør brug af det samme kode på alle konti og portaler.
Sund fornuft og en god portion skepsis er vejen frem
Selvom du teknisk set beskytter dig mod alverdens cyberkriminalitet, så kan skaden alligevel ske, hvis man ender med at ryge i fælden og eksempelvis klikker på et link i en af de nævnte deepfake-svindelreklamer med kendte personer.
Man bør derfor forsøge at oparbejde nogle sundere online vaner og værne sig med en sund skepsis, hver gang man støder på tillokkende reklamer med eksempelvis kendte mennesker. Når der dukker tilbud op, der lyder for gode til at være sande, så er det også ofte tilfældet.
Derudover skal man også holde sig fra at klikke på links eller vedhæftede filer i mails og beskeder fra ‘kendte’ mennesker eller officielle instanser – især hvis beskeden beder dig om at klikke på links, opgive personlige oplysninger eller bankdetaljer.
En officiel myndighed eller en kendt person vil aldrig bede dig om at oplyse dine personlige data i en mail eller tekstbesked.
Fremtiden vil utvivlsomt bringe endnu mere snu svindelnumre i takt med at AI og deepfake-teknologien udvikler sig. Derfor bør man efter bedste evne også forsøge at holde sig godt trænet i at spotte de mange aktuelle og kommende online svindelnumre.