AI-phishing truer danskere og virksomheder

Ny undersøgelse viser, at 6 ud af 10 unge falder i fælden, når AI-generet phishing lander i mail-indbakken. Det kan koste både privatpersoner og virksomheder dyrt.

AI-phishing truer danskere og virksomheder

Flere phishingangreb kommer hele tiden til. Nu er AI-genereret phishing så overbevisende, at selv unge – altså de digitalt indfødte – ofte falder i.

AI gør phishing sværere at opdage og øger risikoen store økonomiske tab både hos privatpersoner og hos virksomheder – se hvor mange yngre der snydes af AI-phishing.

AI gør phishingangreb farligere: 6 ud af 10 unge falder i fælden

En ny undersøgelse fra Yubico, der står bag hardwarebaserede autentificeringsløsninger, viser, at AI gør phishingangreb både hyppigere og langt mere overbevisende.

Hele 62 procent af generation Z (født 1997-2002), der er i arbejde, har interageret med et social engineering-angreb det seneste år, og 78 procent oplever, at phishing er blevet mere sofistikeret.

Over halvdelen af respondenterne kunne ikke skelne mellem en AI-genereret phishingmail og en ægte e-mail.

Samtidig har 40 procent aldrig fået træning i cybersikkerhed, og under halvdelen bruger multifaktorgodkendelse såsom en YubiKey-sikkerhedsnøgle.

Se også: Nyheder om it- og cybersikkerhed

AI-genereret phishing truer både danskere og virksomheder

AI-forstærkede phishingangreb gør det langt sværere for folk at gennemskue svindel, og det får konsekvenser for både danskere og virksomheder.

For hr. og fru Danmark betyder det en større risiko i hverdagen, når e-mails og beskeder ser mere ægte ud end nogensinde, mens mange stadig mangler basal cybersikkerhedstræning.

For virksomheder øger det risikoen for datalæk, driftstab og GDPR-bøder, da ét enkelt medarbejders forkerte klik på en AI-genereret phishingmail kan åbne hele virksomhedens netværkssystemer for hackere – og det kan føre til store økonomiske tab.

Derfor er det helt afgørende, at virksomheder investerer i at træne medarbejdere, tage multifaktorgodkendelse i brug og bedre overvåge de indgående e-mails, hvis danske virksomheder skal stå imod de stadig mere sofistikerede AI-angreb.

Perspektivering

It- og cybersikkerhed har aldrig været vigtigere end i dag, fordi hele samfundet er utroligt afhængig af computersystemer. Læs mere om it- og cybersikkerhed, og hvilke trusler der findes.

Se også: It- og cybersikkerhed har aldrig været vigtigere end i dag