Regulering af Big Tech har fejlet

Reguleringen af Big Tech har fejlet, og de bør ifølge konsulentfirma i stedet for tvinges til at betale for deres internetforbrug. Forslaget møder kritik.

Regulering af Big Tech har fejlet

Netop som det ser ud til, at Big Tech kan blive reguleret med indgreb fra myndigheder, tilpasser de sig den nye virkelighed – med et nyt navn, en ny praksis eller et nyt offentligt-privat partnerskab. Det skriver konsulentfirmaet Strand Consult i en opsummering for 2021, der samtidig kigger ind i 2022.

Samtalen om Big Tech og dets rolle i samfundet vil fortsætte i 2022, og de politiske beslutningstagere må indse, at Big Tech tilpasser sig hurtigere end bestræbelserne på at regulere dem, lyder i notatet. Om noget har de hidtil vedtagne regler som for eksempel den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) gjort Big Tech endnu stærkere.

GDPR har gjort de store endnu stærkere

I dag er disse virksomheders omsætning, markedsandel og indtjening steget sammenlignet med tiden før reguleringen, og indgrebene fra myndighedernes side har gjort det sværere for små og mellemstore virksomheder at konkurrere.

Kort sagt har bestræbelserne på at regulere Big Tech slået fejl, konkluderer Strand Consult.

Bør betale for internettrafikken

”Regeringerne bør i stedet lade Big Tech betale for deres brug af ressourcer. Den nuværende politik giver Big Tech en gratis tur på telekommunikationsnetværk og offentlighedens sendeflader. Disse gaver øger kun deres markedsandel og rentabilitet,” lyder det fra konsulentvirksomheden.

Strand Consult har blandt andet undersøgt og påvist, hvordan “Big Streamers” (Netflix, YouTube, Amazon, Disney+ og Microsoft) tegner sig for en uforholdsmæssig stor del af trafikken på internettet. Bredbåndsudbyderne, særligt i landdistrikter, har store omkostninger til udstyr, elektricitet og arbejdskraft, som de ikke får dækket fra de store streamere, slutbrugerne eller de offentlige godtgørelsesordninger.

De store streamere har en enorm global markedsstyrke og ignorerer bredbåndsudbydernes anmodninger om at forhandle om omkostningsdækning, og det truer bæredygtigheden på lokalt, nationalt og internationalt plan. Det er et kritisk problem, som bør løses, lyder det fra Strand Consult.

Se også: Hvilke danske teleselskaber ejes af hvem?

Diskriminerende med afgift for streaming-tjenester

Teleanalytiker hos 24tech.dk, Nicolas Fredriksen, er ikke enig i, at de store streamingselskaber bør pålægges ekstra afgifter.

“Det vil ikke bare være tosset, men også diskriminerende, at pålægge tjenesteleverandørerne en afgift for indhold leveret over nettet,” lægger han ud med.

Nicolas Fredriksen forklarer, at det reelt svarer til at ville pålægge udbyderne af internettjenester en form for vægtafgift.

“En sådan afgift kan ikke diskriminere. Den må så pålægges alle aktører – store som små – der bruger internettet som distributionskanal, og gør man det, undermineres hele samfundet og selve ideen med internettet,” advarer han.

Han forklarer, at det i dag er slutkunderne, der betaler for både internetforbindelsen og abonnementsafgifterne til Netflix og de andre streamingtjenester. Dermed vil en afgift betyde højere abonnementspriser.

“Teleselskaberne bør selvfølgelig fryde sig over, at der i dag er populære tjenester på markedet, som bevirker, at forbrugerne konstant opgraderer deres internetforbindelser. Netflix, HBO, Disney+ og de andre store er klingende mønt i teleselskabernes kasser,” slår Nicolas Fredriksen fast.

Se også: Nyheder om telekommunikation