Lille dansk fabrik kan levere grønt flybrændstof til Danmark i 2025
Da statsminister Mette Frederiksen traditionen tro afholdt sin nytårstale 1. januar, var et af emnerne til manges overraskelse et løfte om, at danskerne skal have mulighed for at flyve med en ”grøn” flyrejse i Danmark senest i 2025, og at alle indenrigsruter skal være helt grønne senest i 2030.
At emnet var en del af nytårstalen, overraskede også Henrik Wenzel, der er professor i grøn omstilling fra Institut for Grøn Teknologi, Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
”Jeg blev overrasket over, at det fik så meget plads i statsministerens og faktisk også Dronningens nytårstale. Omvendt vidste jeg godt, at man efterhånden er nået dertil, hvor det er et område, man ikke rigtig kan komme udenom. Derfor var det alligevel overraskende, at det blev et decideret emne i talen. Når hun vælger at nævne det i talen, får det betydning. Det forpligter. Det er svært at se for sig nu, at det lander mellem to stole – nu er man politisk nødt til at finde en løsning. Men det er også på tide,” siger han i en pressemeddelelse.
Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne
Vi skal i gang nu for at nå 2050-målet
Klimaloven, som blev vedtaget i 2020, har som mål, at Danmark skal være klimaneutral senest i 2050, og at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
”Selv om indenrigsflyvninger ikke fylder meget i det samlede billede, er det vigtigt at komme i gang, fordi det viser vejen og er et afgørende skridt på vejen mod en 100 procent reduktion i 2050. Det handler om de sidste 30 procent, som er den svære reduktion. Hvis vi ikke tænker Power-To-X ind nu, kommer 2030-målet med 70 procent reduktion let til at føre til løsninger, der ikke er de rigtige, når vi skal nå fuld reduktion i 2050,” siger Henrik Wenzel, som forklarer, at det er vigtigt at lave de rigtige løsninger fra start, fordi de sidste 30 procent reduktioner er de sværeste at opnå.
Hvad er Power-to-X?Power-to-X (PtX) er et begreb, som dækker over en række grønne teknologier, som bruger vedvarende energi til at producere grøn brint gennem elektrolyse. Brint kan derfra viderekonverteres til andre brændstoffer, for eksempel ammoniak, metanol og grønt flybrændstof til transportsektoren og industrien og kemikalier som ammoniak til gødning og plastik til danske virksomheder. Ammoniak kan for eksempel produceres kulstoffrit, mens man kan producere e-metanol til skibe eller kerosen til fly ved at tilsætte kulstof til brint under højt tryk og ved høj temperatur. Brændstofferne er CO₂-neutrale, når der benyttes biogent kulstof. Det vil sige kulstof, der ”fanges” på biogasanlæg, biomassefyrede kraftvarmeværker eller fra forbrænding af biologisk affald. |
Realistisk at flyve grønt i 2025
I 2019 var Henrik Wenzel med til at udarbejde en rapport, hvor det lød, at det var muligt at starte en dansk produktion af grønne flybrændstoffer i 2025. Han vurderer, at det fortsat er muligt at flyve grønt allerede i 2025, som Mette Frederiksen lægger op til, men at det ville være nemmere at opnå målet, hvis man havde tænkt i Power-to-X-løsninger allerede for år tilbage.
”Vi kan stadig nå det. Jeg har netop talt med det norske firma Nordic Electrofuel, som er i gang med at bygge en fabrik til produktion af grønt flybrændstof i Oslo. Og det danske firma Arcadia eFuels mener at være klar med dansk produktion i 2025. Hvis Nordic Electrofuel er i gang inden for et år, siger de, at en dansk fabrik kan stå klar i 2025, som kan producere et grønt alternativ til den råolie, vi i dag bruger, når vi laver flybrændstoffer,” siger han.
Lille fabrik kan producere både kerosen og nafta
Henrik Wenzel forklarer, at man i Danmark kan nøjes med en mindre fabrik, der fremstiller grønt brændstof ud af biogas, CO2 og brint, til at dække brændstofforbruget for indenrigsfly.
Men det er ikke kun brændstof, fabrikken vil kunne producere, forklarer han.
”Fabrikken vil både lave brændstof til indenrigsflyvning, som kemisk hedder kerosen, og nafta, som er råvaren til plastfremstilling,” siger Henrik Wenzel og tilføjer:
”Kerosen og nafta kommer ud af fabrikken som sideprodukter, og det er meget attraktivt at kunne inkludere naftaen, fordi det vil vise vejen til et fuldstændigt lukket plastsystem, hvor vi brænder den ikke-genanvendelige del og laver helt rent, ny plast af den, endda billigere og i meget bedre kvalitet end at samle plast ind ved husstanden og genanvende den. Dette vil for alvor være en øjenåbner for både plastsektoren og affaldssektoren globalt.”
Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi