Kunstig fisk bringer videnskaben tættere på kunstige hjerter

Nyt eksperiment med kunstige fisk kan fremme pacemakerteknologi og bringe videnskaben tættere på at udvikle kunstige hjerter til mennesker.

Forskere ved Harvard Universitet har konstrueret en stime af fisk, der bruger sammentrækninger fra menneskelige hjerteceller til at svømme selvstændigt. Det kan vise sig at være et vigtigt skridt mod udviklingen af kunstige hjerter til mennesker.

Bygget af hjertemuskelvæv

Forskerne skabte fisken ved hjælp af papir, gelatine, to lag af hjertemuskelvæv – et på venstre side og et på højre side – og en plastikfinne. Muskelsammentrækninger drev fisken gennem vandet, så den altså kunne svømme af sig selv.

Det interessante ved eksperimentet er, at muskelcellerne blev udledt af menneskelige stamceller. Forskerne konstruerede også en autonom pacingknudepunkt, som fungerede som en pacemaker ved at styre kontraktionernes rytme og frekvens, hedder det i en rapport offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Kit Parker, professor i bioteknologi og anvendt fysik ved Harvard University og hovedforfatter på artiklen, forklarer, at der er tale om en test, og at de på sigt ønsker at udvikle et kunstigt hjerte.

Fisken bevægede sig rundt helt af sig selv i over 108 dage, hvilket svarer til 38 millioner slag, fremgår det af undersøgelsen. Fordi hjerteceller konstant genopbygger sig selv, hvilket tager omkring 20 dage, genopbyggede fiskecellerne sig selv i alt omkring fem gange.

Se også: Hvad kan man gøre med biotek?

Genetisk ændrede grisehjerter kan være mere lovende

Selv om forskerne mener, at fisken er et skridt fremad for hjerteforskningen, kan der gå år, før den fører til skabelsen af et kunstigt hjerte. Det forklarer Michael Schneider, professor i regenerativ kardiologi ved Imperial College London, som ikke var involveret i undersøgelsen, til mediet Insider.

Schneider mener, at transplantation af genetisk ændrede grisehjerter er mere lovende. Han hanviser dermed til en operation udført for nylig, hvor et menneske for første gang fik et genetisk manipuleret grisehjerte.

Kit Parker tror dog, at det at skabe væv, der er baseret på patientens egne celler, på lang sigt kan give uventede fordele i forhold til svineorganer eller syntetiske alternativer.

Se også: Nyheder om biotek