Mange foretrækker VR frem for personlig terapi
En ny undersøgelse fra Edith Cowan University (ECU) slår fast, at 30 procent deltagerne hellere vil tale om deres negative oplevelser med en virtual reality-figur end med en rigtig person.
Undersøgelsen er udgivet under titlen “Realistic motion avatars are the future for social interaction in virtual reality” i tidsskriftet Frontiers in Virtual Reality.
Virtual reality kan bruges til behandling af angst
Forskerne brugte undersøgelsen til at få klarlagt, hvordan VR kan benyttes til mental behandling rettet mod eksponeringsterapi. Denne type behandling af angstlidelser er baseret på at udsætte patienterne for stimuli, der fremkalder angst i et kontrolleret miljø, for at de kan lære, at det, som de opfatter som truende, ikke nødvendigvis er så farligt.
Personer med højdeskræk kan blive udsat for stadig højere bygninger, og en person med PTSD kan inde i et VR-headset genopleve traumatiske situationer under terapisessionen, mens de stadig er helt sikre.
Sammenlignet med at skulle skabe kontrollerede, virkelige scenarier kan denne form for terapi være langt mere sikker, hurtigere og billigere.
Forskere fra ECU undersøgte, hvordan folk reagerede, når de havde en ansigt-til-ansigt-samtale med en terapeut i forhold til at have en VR-samtale med en avatar af en terapeut.
De forsøgte at skabe en realistisk bevægelig avatar, der nøje efterlignede terapeutens krop, hænder og ansigtsbevægelser samt deres overordnede udseende ved hjælp af en teknologi til registrering af hele ansigtet og kroppen. Hver deltager oplevede en personlig samtale med en terapeut i virkeligheden og en VR-medieret samtale med avataren. I begge rammer skulle patienterne tale om positive og negative personlige oplevelser.
Se også: Hvordan påvirker teknologi mennesket?
Social interaktion via VR på niveau med ansigt-til-ansigt-interaktion
Lederen af denne undersøgelse, psykologi- og kommunikationsforsker Dr. Shane Rogers, kunne konkludere, at folk generelt vurderede social interaktion via VR som svarende til ansigt-til-ansigt-interaktion med undtagelse af nærhed, hvor folk havde en tendens til at føle sig lidt tættere på hinanden, når de var ansigt-til-ansigt.
30 procent af deltagerne følte sig dog mere trygge ved at afsløre negative oplevelser over for avataren. Det er højst sandsynligt forbundet med følelsen af det, der kaldes for ”interpersonel distance”, forklarer Rogers.
Han forklarer, at når man taler med en avatar, er der et ekstra element af distance mellem terapeuten og patienten, og det kan få nogle mennesker til at føle sig mere trygge.
Se også: Nyheder om mennesker og teknologi