De fem største nye energitrends i 2022

Markedet for bæredygtig energi eksploderer de kommende år - her guider vi til de trends, der vil dominere området i 2022.

De fem største nye energitrends i 2022

Vi mennesker er nødt til at gå væk fra brugen af fossile brændstoffer for at mindske skaderne på miljøet i fremtiden. Dette har ført til mange videnskabelige og forretningsmæssige innovationer, mens vi søger efter nye bæredygtige eller vedvarende alternativer til kul, olie og gas.

Og der er god grund som virksomhed til at udforske de muligheder, der er inden for bæredygtig energi. Værdien af markedet for vedvarende energi forventes i følge Allied Market Research at vokse fra 5 400 milliarder kroner i 2020 til næsten 13 400 milliarder kroner i 2030.

Udviklingen inden for bæredygtig energi

Der er mange interessante trends og initiativer inden for bæredygtig energi. Herunder giver vi dig overblikket over nogle af de mest interessante, som vi forventer meget af i 2022.

AI i energisektoren

Kunstig intelligens (AI) får stor betydning på tværs af energi- og forsyningsvirksomheder og kan bruges til at forudsige efterspørgslen og styre fordelingen af ressourcerne for at sikre, at strømmen er tilgængelig på det tidspunkt og sted, hvor der er behov for den og med et minimum af spild.

Dette er særlig vigtigt i sektoren for vedvarende energi, hvor den ofte ikke kan lagres i lange perioder og skal bruges tæt på det tidspunkt og sted, hvor den produceres.

Energiens internet

IoT vil generelt gennemgå en voldsom udvikling i fremtiden og vil også spille ind på energiforbruget. IoE dækker over idéen om energidecentralisering med udvikling hen imod en mere bæredygtig energiinfrastruktur, hvor energien anvendes så tæt som muligt på det tidspunkt og det sted, hvor den er skabt.

Dette indebærer en betydelig grad af automatisering, og kunstig intelligens får en afgørende rolle inden for IoE til at håndtere edge- og cloud-arkitektur.

Grøn brintenergi

Brint er det materiale, der er det mest af i universet, og det producerer næsten ingen drivhusgasudledninger, når det forbrændes. Det er to af de kvaliteter, der gør det til en meget spændende potentiel energikilde.

Omdannelse til en form, der kan anvendes som brændstof, indebærer dog normalt et forbrug af fossile brændstoffer.

En række store europæiske energiselskaber har dog forpligtet sig på at udvikle grøn brint fra havvindmølleanlæg i Nordsøen til hele Europa.

Grønt kulstof skabt via elektrolyse og vand og ved brug af elektricitet fra vedvarende kilder som vind- eller solenergi gør, at processen i praksis er kulstoffri.

Se også: Grøn teknologi skal redde jorden

Bioenergi

Biomasse eller biobrændsel har potentiale til at dække langt mere af den energi, som vi bruger i dag. Der anvendes termiske, kemiske og biologiske processer til at skabe mere effektive former for brændstof fra biologisk materiale (for eksempel træ, afgrøder som sukkerrør og affaldsmaterialer).

Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser, at bioenergi vil udgøre 30 procent af den vedvarende energiproduktion i 2026. Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, også kaldet FN’s klimapanel eller IPCC, anser den for at være af afgørende betydning for planerne om at begrænse den globale opvarmning i dette århundrede til 1,5 °C.

Avanceret teknik

Generelt vil avanceret teknologi til at generere vedvarende energi blive forbedret konstant. Vi vil for eksempel se mere kraftfulde og fleksible solcellepaneler og turbineblade til produktion af vandkraft og vindkraft.

Se også: Nyheder om greentech