175 lande enige om at sætte en stopper for plastikforurening
Der blev produceret svimlende 381 millioner ton plastik alene i 2015, hvor det anslås, at hundredtusindvis af tons ender i havene hvert år. En juridisk bindende aftale mellem 175 lande skal nu gøre en ende på den kritiske plastikforurening.
En løsning på 9 milliarder ton plastik
Traktaten, som de 175 lande er blevet enige om, skal være en vej ud af plastikforureningskrisen ved at handle på alle faser af plastens livscyklus – det vil sige fra produktion til forbrug og bortskaffelse. FN’s Miljøforsamling UNEA 5,2, der står bag den nye traktat, siger, at der er tale om den “største mangesidige miljøaftale” siden klimaaftalen i Paris i 2015.
Der skal handles på de enorme mængder plastik, der er blevet produceret siden 1950, hvor plastikalderen tog fart. Ifølge UNEA er der tale om 9 milliarder ton plastik, hvor meget ender i verdenshavene. Plastikforurening i havene er blevet forbundet med negative virkninger på havets økosystem, og der er også frygt for, at det også kan påvirke menneskers sundhed.
Størstedelen af det plastik, der ender i havet, stammer fra lav- og mellemindkomstlande med mindre kapacitet til at brænde eller genanvende det. Også dette anerkender den nye aftale.
Se også: Teknologi skal løse klimaproblemer
Godkendt af en genanvendt plastikhammer
Der var flere idéer på bordet ved FN’s miljøforsamling, da man skulle blive enige om indholdet af den nye traktat. Der var en mindre ambitiøs idé fra Japan, hvor fokus var på plastik i havene. En anden og langt mere ambitiøs idé kom fra Peru og Rwanda.
Denne ambitiøse idé omfattede alle faser af plastens livscyklus, lige fra produktion til forbrug og bortskaffelse. Og det var altså dette bud på en traktat, man nåede til enighed om. Aftalen blev godkendt af UNEA’s formand Espen Barth Eide med en hammer lavet af genanvendt plastik.
Alt er ikke på plads endnu, men afgørende er, at visse elementer i traktaten er juridisk bindende. Samtidig anerkender den, at lavindkomstlande skal have mere finansiel støtte til at bekæmpe plastik og forurening end højindkomstlande.
“Vi har nu én tekst. Den omhandler hele livscyklussen, den omhandler juridisk bindende, den omhandler en finansieringsmekanisme, den omhandler forståelse for, at nogle lande har lettere ved at gøre det end andre,” siger Inger Anderson, der er administrerende direktør for FN’s miljøprogram.
Se også: Nyheder om klima og grønt