Nyt batteri kan holde strøm i tre måneder med begrænset tab af kapacitet
Lithium-ion-batterier har mange fordele og er den klart mest gængse type batteri i alt fra forbrugerelektronik og værktøj til elbiler. Teknologien debatteres også heftigt i disse år i forbindelse med lagring af elektricitet som en del af elnettet.
Problemet er dog, at lithium-ion konstant selvaflader, indtil batteriet ikke længere fungerer. Teknologien er ganske enkelt ikke velegnet til at lagre strøm over lange perioder – men det kan der være fundet en løsning på.
Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne
Ny teknologi fastlåser ioner i elektrolyt af salt
I tidsskriftet CellPress har forskere fra Pacific Northwest National Laboratory i USA offentliggjort en artikel omhandlende en ny batteriteknologi, der anvender en anode af aluminium og en katode af nikkel sammen med elektrolyt af smeltet salt.
Batteriet bliver af forskerne beskrevet som et ”fryse-tø-batteri”, fordi det fungerer på en måde, der svarer til at dyrke afgrøder i haven om foråret, lægge det i en ekstra beholder i fryseren og så tø det op til aftensmad om vinteren.
Batteriet oplades ved at opvarme det til cirka 180 grader Celcius, hvilket får ionerne til at strømme gennem den flydende saltelektrolyt. Når batteriet nedkøles til stuetemperatur, ændres elektrolyttens tilstand til fast, og ionerne, som transporterer den lagrede energi, bliver dermed fanget i batteriet.
Det betyder, at energien kan lagres i batteriet i op til 12 uger, hvor 92,3 procent af kapaciteten fortsat er bevaret.
Stort potentiale til lagring af energi i elnettet
Der er næppe udsigt til, at 180 grader varme batterier vil finde vej til forbrugerelektronik. I stedet har batteriets evne til at holde på strømmen over lang tid potentiale til at gøre en enorm forskel i elsektoren.
Den globale kapacitet på vedvarende energi fra solceller og vindmøller udnyttes i dag slet ikke tilstrækkeligt. Fuld udnyttelse kræver, at 100 procent af kapaciteten bruges i de timer af døgnet, hvor energikilderne genererer energi.
Ved at lagre den overskydende strøm, som ikke anvendes, sikres en konstant fuld udnyttelse af vedvarende energi. Så kan den overskydende strøm lagres og anvendes for eksempel om natten, eller når det er vindstille eller overskyet, gennem batterierne.
Langvarig opbevaring af vedvarende energi i batterier som det, forskerne har udviklet, kan potentielt betyde, at det ikke længere bliver nødvendigt periodevis at skrue op for kulkraftværker og andre fossile brændsler, når der er maksimal belastning på elnettet, eller hvis de vedvarende energikilder ikke producerer nok strøm. Det kan særligt komme til gavn, efterhånden som elbiler bliver mere udbredte og dagligt skal oplades. Lagring af batterier kan derfor aflaste elnettet.
Med batteriteknologi, som kun har minimal selvafladning over flere måneder, giver det altså utrolig høj fleksibilitet og maksimal udnyttelse af vedvarende energi.
Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi