Politisk grønt lys til CO2-lagring i storskala
Ved Stenlille på Sydvestsjælland driver selskabet Gas Storage Denmark, som ejes af Energinet, et underjordisk gaslagringsanlæg. Gaslagerets relativt lille størrelse gør det velegnet til at accelerere den grønne omstilling.
Derfor blev der i starten af 2022 seismiske undersøgelser i området med henblik på at anvende gaslageret til lagring af CO₂.
Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne
Hvad er CO₂-fangst og -lagring?
Som navnet indikerer, er fangst, lagring og anvendelse af CO₂ (forkortet CCU eller CCUS) en proces, hvor man opsamler kuldioxid (CO₂), for eksempel fra røgen fra kraftvarmeværker. Det er dermed en måde, hvorpå man kan reducere drivhusgasudledningerne. En form for lagring er geologisk CO₂-lagring (CCS), hvor CO₂ lagres fysisk i underjordiske hulrum eller som kemiske forbindelser. CCUS gør det også muligt at konvertere den indfangede CO₂ til kemikalier eller grønne brændstoffer. Denne proces kaldes Power-to-X (PtX). |
De langsigtede rammer for CCUS er nu på plads
På Folketingets sidste mødedag i 2022 blev der vedtaget to vigtige lovforslag, som sikrer de nødvendige rammer for fangst og lagring af CO₂ i undergrunden. De to vedtagne lovforslag har ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet det tilfælles, at de er med til at understøtte udviklingen af et dansk marked for CCUS.
Det første vedtagne lovforslag, som er blevet vedtaget, sikrer selskabet Gas Storage, som ejes af Energinet, hjemmel til at lagre CO₂ i pilotprojektet ved Stenlille.
Det andet vedtagne lovforslag muliggør, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2. Det betyder med andre ord, at staten nu kan iværksætte og udbetale støtte til CCUS-projekter. Første fase af CCUS-puljen på 8 milliarder kroner i 2023 kan dermed udmøntes.
Desuden indebærer lovforslaget, at kommunalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændings- og biomasseanlæg, kan deltage i de forslåede udbud på lige vilkår med private virksomheder.
”Visioner er gode, men handling er endnu bedre. Derfor er jeg glad for, at vi i 2025 kan fange drivhusgasser fra danske skorstene og pumpe dem ned i undergrunden – det vil føre reduktioner med sig og bidrage til 70-procentsmålet. Kort sagt har vi nu både opskrift og ingredienser til et grønt, dansk erhvervseventyr – vi mangler bare at bage kagen, og det er det arbejde, der kan gå i gang nu, og så ovenikøbet med bred opbakning fra partierne i Folketinget,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Sideløbende har Energistyrelsen for nylig givet konsortiet Project Greensand grønt lys til at injicere og lagre 15 000 ton CO₂ i 1 800 meters dybde ved sandstensreservoiret ved det tidligere oliefelt Nini West i Nordsøen mere end 200 kilometer vest for den danske kyst.
Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi