Hvilke laptops er de bedste til kontorarbejde?
Det er fuldstændig umuligt at drive virksomhed i dag uden en computer, og en laptop er den bedste og mest fleksible løsning for de fleste virksomheder. Guide til de bedste laptops til kontorarbejde.
En guide til de bedste laptops til virksomheder skal naturligvis tage hensyn til, hvilket type arbejde der skal laves på dem. I denne guide er fokus på laptops, der skal bruges til almindeligt kontorarbejde. Det vil sige arbejde i dokumentprogrammer, informationssøgning på internettet, let billedredigering og så videre. Alt sammen noget, der ikke kræver de vildeste specifikationer.
Udover de skal fungere godt i det daglige, er sikkerheden også væsentlig. Derfor udvælger vi også kun laptops, som har gode sikkerhedsfunktioner.
Top 5 bedste laptops til kontorarbejde
#1 Acer Chromebook Spin 713 (NX.HWNEK.001)
Chromebook Spin 713 er udstyret med Googles styresystem, Chrome OS. Den har skærm på 13,5 tommer med 2K-opløsning (2.256 x 1.504 pixel) og 3:2 skærmformat.
Processoren er en Intel Core i5-10210U, og man får 8 GB RAM samt fra 128 GB lagerplads. 128 GB lagerplads kan være i underkanten for nogen, så du skal sikre dig, at din virksomhed har god løsning til cloud-lagerplads.
Den har Wi-Fi 6, Bluetooth 5.0 og flere indgange til kablet forbindelse med andre enheder.
Pris fra 5.000 kroner.
#2 HP Envy 13-BA1423NO (2020)
HP Envy 13 har skærm på 13 tommer (kommer også i version med 17 tommer). Opløsningen er fuld HD med 1.920 x 1.080 pixel. Styresystemet er Windows 10 Home, og den er hurtig nok til langt det meste almindelige kontorarbejde. Laptoppen har 512 GB lagerplads, og vægten er 1,42 kilo.
Den har indgange til de mest nødvendige stik og hukommelseskort.
Pris fra 7.000 kroner.
#3 MacBook Air (2020)
En ultra let laptop med vægt på 1,29 kilo. Skærmen er 13 tommer stor med 2K-opløsning (2.560 x1.600 pixel). På papiret er processoren Core i3 ikke den kraftigste, men til almindeligt dokumentarbejde og let billedbehandling klarer den sig fint.
Brugerfladen er den nyeste version af macOS, og den er hurtig og pålidelig. Har man brug for at koble den til en anden og større skærm, kan man også det. Batteritiden er fin.
Pris fra 8.700 kroner.
#4 Microsoft Surface Laptop 4
Surface Laptop 4 har skærm på 13,5 tommer (kommer også i version med skærm på 15 tommer). Den har 2K-opløsning med 2.256 x 1.504 pixel og 3:2 skærm format.
Brugerfladen er Windows 10 og den drives af minimum en Intel i5-processor og 8 GB RAM. Den indbyggede lagerplads starter fra 256 GB.
Den har WiFi 6, Bluetooth og andre kablede opkoblingsmuligheder. Batteritiden er op til 19 timer på en opladning. Den har fin byggekvalitet og vejer 1,29 kilo.
Pris fra 8.700 kroner.
#5 Lenovo ThinkPad X1 Carbon 9. gen
ThinkPad-serien kender de fleste, der har arbejdet for store og små virksomheder. Skærmen er på 14 tommer med fuld HD-opløsning (1.920 x 1.200 pixel) og 16:10 format. Brugerfladen er Windows 10 Pro, og man får en laptop med Intel Core i5-1135G7-processor, 16 GB RAM og 512 GB lagerplads.
Den har WiFi 6, Bluetooth og NFC samt en række muligheder for opkobling via kabel til for eksempel en større skærm. Vægten er på 1,87 kilo. Batteritiden er tæt på 16 timer på en opladning.
Prisen er høj, men det er en meget pålidelig laptop.
Pris fra cirka 14.500 kroner.
– ovenstående laptops er anbefalet af chefredaktør på 24tech.dk, Steen Jørgensen.
Steen Jørgensen er født i Ribe, opvokset i Horsens, har aftjent værnepligt i Thisted, været concierge på 4-stjernethotel i London, fået bachelorgrad i Odense, påbegyndt kandidatgrad i Frankfurt og fået den på Københavns Universitet og bor nu i Kastrup med kæreste og to børn. Siden 2004 har han skrevet om teknologi og er i dag Danmarks førende tech-ekspert – har både de positive og skeptiske tech-briller på. Han slapper af med en løbetur helt uden nogen former for teknik på kroppen, med en bog i sofaen (favoritbog “Livet: En brugsanvisning”) eller som frivillig fodboldtræner for årgang 2012 i Kastrup Boldklub.
Se også: Produktguides til virksomheder