Forsker skal undersøge, om AI kan erstatte en dommer til strafudmåling
Kunstig intelligens udvikler sig i et voldsomt i disse år. Om man vil det eller ej, kommer mange af samfundets eksisterende praksisser og dyder til at gennemgå en forandring i en eller anden grad på grund af kunstig intelligens.
Noget, som kunstig intelligens kommer til at påvirke, er menneskelige dommeres arbejde i forbindelse med strafudmåling. I USA bruges AI allerede til at indsamle information til dommere om eksempelvis risikovurdering af kriminelle, og i Malaysia afprøver man, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe med at udmåle straf.
Men det det rejser en række etiske spørgsmål – herunder hvornår en algoritme kan udmåle en straf tilstrækkeligt godt. Netop det spørgsmål skal Jesper Ryberg, der er professor i etik og retsfilosofi på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, undersøge som en del af et nyt forskningsprojekt.
Læs også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud
Hvornår er en algoritme god nok til at erstatte en dommer?
Med forskningsprojektet er det Jesper Rybergs mål at undersøge, hvornår en algoritme vil kunne betragtes som tilstrækkelig god til at erstatte en menneskelig dommer i forbindelse med strafudmåling. Han skal derfor forsøge at udvikle kriterier til at fastslå, hvornår en kunstig intelligens kan udføre opgaven godt nok eller måske endda bedre end en dommer.
”I dag har vi faktisk ikke plausible kriterier for, hvornår en algoritme kan siges at performe bedre end et menneske som for eksempel en dommer i retssystemsregi. Og selvom spørgsmålet måske lyder enkelt, så peger vores foreløbige forskning på, at det er ganske kompliceret at udvikle den slags bedømmelseskriterier,” siger han.
Projektet kommer også til at beskæftige sig med, hvordan man skal håndtere den mulige konflikt mellem at ønske præcise algoritmiske anbefalinger og at kunne give klare begrundelser for, hvorfor en straf er, som den er.
Det nye forskningsprojekt med titlen ’When Should Artificial Intelligence Determine Criminal Sentences?’ er støttet med 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
When Should Artificial Intelligence Determine Criminal SentencesKunstig intelligens (AI) bliver i dag stigende grad brugt som redskab inden for strafferetlige systemer rundt om i verden. Formålet med dette projekt er at undersøge de væsentligste etiske udfordringer, der rejser sig i forbindelse med brug af AI til at fastslå, hvor hårdt kriminelle bør straffes for deres forbrydelser. Mere præcist har projektet til sigte at undersøge, hvornår en algoritme kan siges at være blevet tilstrækkelig god til at erstatte en menneskelig dommer i forbindelse med strafudmåling. Projektet vil både forsøge at udvikle kriterier til at fastslå, hvornår en algoritme kan anses for at udmåle straf tilstrækkelig godt (eller bedre) end en dommer, og hvordan man skal håndtere den konflikt, der kan opstå mellem ønsket om at opnå præcise algoritmiske anbefalinger, og at kunne give begrundelser for, hvorfor straffene er blevet, som de er. Projektet er motiveret at det forhold, at det strafferetlige system må anses for kritisk samfundsmæssig infrastruktur, at samfundets tildeling af straf bør leve op til høje etiske of retsikkerhedsmæssige standarder, og at fejl i strafudmåling kan have meget alvorlige konsekvenser både for de parter, der direkte pårøres og for samfundets tillid til retssystemet. Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond |
Læs også: Nyheder om kunstig intelligens