Hvor meget kan vi egentligt gøre for at sikre os en privat online adfærd? Facebook-rygtet om, at vores private samtaler bliver aflyttet, har katalyseret flere smartphone- og app-tester, som har vist resultater, der ikke nødvendigvis får os til at føle os mere sikre. Alle cookies smager af det samme, og de søger alle sammen at finde dine online rutiner og ruter.

Hans, Grethe og småkagekrummerne

Vi kender alle til cookies. Når du surfer på nettet og pludselig ser en artikel, du vil læse, klikker du ind på den. Straks får du en popop med en cookie-forespørgsel. Typisk er det en længere proces at fravælge eller begrænse de cookies, som en hjemmeside må indsamle. Det er selvfølgelig et gennemtænkt system.

Ejerne af hjemmesiden er kun interesserede i at spore dine onlineruter, så de kan finde ud af, hvilken artikel der skal til, for at de endnu en gang er den heldige vinder af dit klik, din opmærksomhed og din tid.

Du betaler med dine data for at kunne læse nyheder

Fravælger du derimod at tillade hjemmesiden at samle på cookies, kan du opleve, at hjemmesiden censurerer enten videoer eller billeder tilknyttet artiklen. Det giver måske mening – for hjemmesider tjener jo penge på annoncer. Og hvis du ikke tillader dem at placere cookies på din enhed, får du ikke adgang til hele artiklen.

Men er vi virkelig der, hvor vi skal tillade hjemmesider at kunne spore vores online adfærd for at kunne holde os opdaterede på nyheder på nettet? Og hvor sikre kan vi være på, at hjemmesider egentlig ikke indsamler din data, når du fravælger cookies?

Det er ikke til at vide, om hjemmesiden gør, som du beder den om. Og det er sådan set en længere og mere omfattende proces at finde ud af det. Det kræver, at Datatilsynet har ressourcerne til at dykke ned i dine mistanker.

Og så er der virksomhederne, som har gammel data liggende i deres systemer. Systemer fra 80’erne, som skal splittes ad, så de følger GDPR-loven. Der er det nok lettere at få fat på en jurist, som kan skrive sig ud af det og så håbe på det bedste.

Privatlivspolitikken er en pestilens for den private.

Aflyttet

Længe har vi hørt om rygterne, at Facebook aflytter vores private samtaler. Mange, nok de fleste af os, har oplevet at have en privat samtale, måske om en tur sydpå, og pludseligt dukker en annonce op med billige fly til Spanien. Er der tale om Baader-Meinhof-effekten, eller er der noget om de rygter?

Din smartphone tager billeder og videresender dem uden dit samtykke

Ifølge Rich Haridy, journalist ved New Atlas med speciale i følgerne af moderne teknologi, er det sikkert at sige, at Facebook ikke aflytter vores private samtaler. En undersøgelse udført af it-sikkerhedsfirmaet Wandera beskriver, hvordan chancerne for, at Facebook aflytter vores samtaler, er tæt på ikkeeksisterende.

I 2017 udkom der dog andre resultater fra nye observationer, som kunne tyde på, at der alligevel foregår observering af den private bruger. En ph.d.-studerende ved navn Jingjin Ren og en bachelorstuderende, Elleen Pan, undersøgte i forskningsartiklen Panoptispy: Characterizing Audio and Video Exfiltration from Android Applications 17,260 apps. De kom frem til, at 9.000 af dem havde tilladelse til at tage screenshots af skærmaktiviteten med det formål at videresende billederne til en tredjepart. Disse videresendelser kan potentielt være roden til de skræddersyede annoncer, som vi oplever, når vi er online.

Der findes mange måder, hvorpå vores onlineadfærd kan trackes – at fravælge cookies gør nok ikke det store for privatlivet.

Alexandra Infantino Charquero er en gæv, ung kvinde, som har trådt sine barnesko på Vestegnen, men har de seneste 5 år boet i København. Alexandra fik sin bachelorgrad ved Københavns Universitet og læser nu interkulturelle markedsstudier på kandidaten. Hendes akademiske interesser bunder i sociale identiteter, antropologi og pragmatisk kommunikation, og hun giver altid gerne sine nære en sociopragmatisk analyse med på vejen. Hendes motto er: Drop horoskopet – kom til mig i stedet. Læs andre klummer af Alexandra Infantino Charquero her