Dansk biotekvirksomhed vil skabe grønnere skibsfart

Mere end 90 procent af verdens store skibe gør brug af en bundmaling med såkaldt antifouling, som har til formål at forhindre begroning i form af biofilm. Biofilm er bakterier, der sætter sig på overfladen af skibets bund, hvilket medfører slim, algevækst og begroning. Det øger skibets vandmodstand, hvorved farten sænkes og brændstofforbruget og dermed omkostningerne øges.

Problemet med den nuværende antifoulingmaling er, at det primært er baseret på gamle og billige biocider og derfor er kobberholdigt, ligesom det indeholder andre skadelige stoffer. Partikler fra disse stoffer udledes i havet og spises af dyreplankton, hvorved stofferne bevæger sig videre op i fødekæden.

Læs også: Biotek – sådan har bioteknologi formet vores samfund

Miljøvenligt alternativ udvundet af ålegræssyre via fermentering

Hidtil har industrien ikke kunnet finde på noget bedre alternativ end antifoulingmaling med kobber, da de skadelige effekter ved ikke at bruge malingen overskygger effekterne ved at udlede kobberpartiklerne. Men det vil den danske biotekvirksomhed Cysbio nu gøre noget ved. Løsningen skal findes i naturen i form af ålegræs – eller rettere den syre, som ålegræs producerer.

Ålegræssyre udskilles fra plantens blade og bruges til at holde planten fri for biofilm, som ellers ville vokse på bladene og reducere plantens fotosyntese. Den egenskab vil Cysbio overføre til bundmalingen på skibe. Her kan syren modvirke, at bakterier, svampe og selv større organismer sætter sig fast på skibets overflade.

”Ålegræs producerer kun ålegræssyre i små mængder og udvinding direkte fra vandplanten vil med andre metoder være for dyr og ineffektivt. Men ved at brygge syren, på samme vis som ved at brygge øl, kan vi med vores metode ved brug af tilpassede mikroorganismer, gøre processen langt billigere og fuldt bæredygtig,” siger Henrik Meyer, administrerende direktør i Cysbio.

Fermenteringsprocessen fungerer ved, at mikroorganismerne opformeres industrielt i store fermenteringstanke. Via forgæring omdannes kulstofkilden i de ønskede produkter, som oprenses fra gærvæksten og koncentreres til det endelige produkt. Ved at bruge fermentering frem for kemisk fremstilling eller ekstraktion opnås der ifølge Cysbio et prisniveau, som gør stoffet kommercielt anvendelig.

Store miljømæssige gevinster

Med et globalt forbrug af antifoulingmaling til skibe på over en milliard liter om året er der altså potentiale til at opnå store miljømæssige gevinster. Udviklingen af det mere miljørigtige antifoulingmaling kommer også på et belejligt tidspunkt. Flere lande, herunder Sverige, er begyndt at forbyde brugen af kobber i malingen i afgrænsede områder.

Det vides dog endnu ikke, hvornår Cysbio, som blev grundlagt i februar 2019, er klar med den nye type maling. Selskabet oplyser, at løsningen allerede er udviklet og patenteret.

Læs også: Nyheder om bioteknologi