Køderstatning med svampeprotein kan halvere skovrydningen

Ved at udskifte 20 procent af verdens kødforbrug med mikrobielt protein såsom det populære Quorn (gul bioteknologi) kan fældningen af skovarealer på Jorden halveres i løbet af de næste tre årtier. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, som forskere fra Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) i Tyskland har fået offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Det er ingen hemmelighed, at kødproduktion er en enorm klimasynder. I dag anvendes 83 procent af det globale landbrugsareal til husdyr og afgrøder til deres foder. Alligevel udgør det producerede kød og dertilhørende mejeriprodukter kun 18 procent af de kalorier, som mennesker indtager.

Læs også: Biotek – sådan har bioteknologi formet vores samfund

Mikrobielt protein reducerer skovrydning og drivhusgasudledning

Undersøgelser har tidligere vist, at det er nødvendigt for rige lande at skære gevaldigt ned for kødforbruget for at overvinde klimakrisen. Her kan mikrobielt protein være en af løsningerne – ikke kun på rydningen af skovarealer, men også på udledningen af drivhusgasser.

Ved at udskifte 20 procent af kødet med mikrobielt protein vil man nemlig også halvere drivhusgasudledningen fra det globale fødevaresystem, idet der fældes færre træer, og der udledes mindre metangas. I årtier har mange indsatser forsøgt at komme den globale afskovning til livs, men det har vist sig at være ganske svært at vende udviklingen. Ifølge eksperter er den mest effektive løsning derfor at reducere efterspørgslen på de produkter – altså kød – som fører til ødelæggelsen af skovarealer. Det kan ske ved at overgå til produkter såsom mikrobielt protein.

“Fødevaresystemet er årsag til en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger, og produktionen af kød fra drøvtyggere er den største kilde. Den gode nyhed er, at folk ikke behøver at være bange for, at de kun kan spise grønt i fremtiden. De kan fortsætte med at spise burgere og lignende – burgerbøfferne vil bare blive produceret på en anden måde,” siger Florian Humpenöder, der er forsker ved Potsdam Institute for Climate Impact Research.

Hvad er mikrobielt protein? Mikrobielt protein er en køderstatning, der kan produceres ved brug af en række forskellige mikroorganismer såsom bakterier. Den primære metode i dag er ved brug af svampeprotein (mycoprotein), ligesom man kender fra virksomheder Quorn, der er den førende på sit område. Proteinmassen formes til kødlignende produkter såsom en bøf. Mikrobielt protein bliver til gennem fermentering ved brug af sukker som råmateriale. Selv når man tager højde for produktionen af sukker som råvare, kræver mikrobielt protein meget mindre landbrugsjord end kød fra drøvtyggere for at opnå samme forsyning af proteiner. Mikrobielt protein har samtidig været på markedet i industriel skala i 20 år og dermed en veludviklet teknologi til erstatning af kød.

Simulerede påvirkningen frem til 2050 med computermodeller

Modsat tidligere studier, der har dokumenteret, at kødalternativer har lavere aftryk på kloden end kød, viser det nye studie, hvilken betydning brugen af et alternativ – mikrobielt protein – har for verden. Det undersøgte forskerne ved at skabe en computermodel med fremskrivninger af socioøkonomiske faktorer såsom stigende efterspørgsel på oksekød, voksende verdensbefolkning, indkomststigninger og ændringer i international handel.

Modellen viser, at afskovning kan reduceres med 56 procent svarende til et areal på 78 millioner hektar ved at erstatte en femtedel af oksekødet med mikrobielt protein i Latinamerika og Afrika syd for Sahara.

Forskerne fandt også ud af, at erstatningen af mikrobielt protein stort set ophævede den forventede stigning i efterspørgslen på oksekød. Ifølge modellen er det med andre ord ikke nødvendigt at omdanne nye græsningsarealer til skove.

Forskerne analyserede ikke effekten af plantebaserede alternativer til kød, men disse forventes også at kunne reducere påvirkningen af miljøet betragteligt.

“Mikrobielt protein bør ikke ses som en mirakelkur, men snarere som en byggesten i en større omlægning af hele fødevare- og landbrugssystemet, der kombineres med en reduktion af madspild, incitamenter til at spise sundere og en fjernelse af incitamenter til salg af produkter med stor miljøbelastning,” siger Florian Humpenöder.

Se også: Nyheder om bioteknologi