Ny genteknologi forudsiger, hvor godt medicin virker mod brystkræft

Når læger finder en genetisk mutation hos en kvinde med brystkræft, vil de forsøge at finde ud af, om mutationen er årsag til kræften. Men i mere end halvdelen af tilfældene ved lægerne ikke, om den mutation, de finder, har noget med sygdom at gøre.

Det problem har forskere fra Københavns Universitet dog løst. De har nemlig knækket koden om mutationers betydning. Resultatet af forskningen er netop blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Læs også: Biotek – sådan har bioteknologi formet vores samfund

Kan forbedre behandlingen af brystkræft

Med den nye genteknologi CRISPR-Select, som bygger på CRISPR-teknologi, er det nu muligt for forskerne at undersøge, om en bestemt mutation i en kræftsvulst har været det, der har fået kræften til at udvikle sig. De kan samtidig finde ud af, om sygdommen kan blive slået ned af en særlig effektiv form for behandling.

”Genteknologien er vigtig, fordi den meget hurtigt kan fortælle, om mutationen i kræftsvulsten er følsom over for præcisionsmedicin. Det har man været lidt påpasselig med at bruge, fordi det er omkostningsfuldt, og man ikke ved, om det overhovedet ville have effekt på netop den kræftsvulst, man står med,” siger Claus Storgaard Sørensen, der er lektor på Biotech Research & Innovation Centre.

Hvad er CRISPR? CRISPR-Cas9, som er det fulde navn, er et nyt og – i forhold til tidligere – meget simpelt genredigeringssværktøj. Det giver forskere markant bedre og nemmere muligheder for at ændre et gens funktion. Teknologien er relativt ny og blev første gang dokumenteret i 2007. De mange muligheder for nem genredigering, som CRISPR åbner dørene op for, vækker stor begejstring i store dele af verden. Teknologien rejser dog også en række etiske dilemmaer. Uddrag fra artiklen CRISPR-Cas9 – bag om den revolutionerende genetiske schweizerkniv

Præcisionsmedicin kaldes også personlig medicin og er en type behandling, der er skræddersyet til bestemte genetiske mutationer, der forårsager kræft. Medicinen stopper ofte et bestemt protein, som cellerne bruger til at reparere skader på DNA, hvilket vil slå kræftcellerne ihjel. Men behandlingen virker kun, hvis man ved, at mutationen er sygdomsfremkaldende.

Og det har kun været i 15 procent af tilfældene, at man har vidst, at den mutation i de såkaldte BRCA-gener, man fandt i en brystkræftpatient, er sygdomsfremkaldende. For yderligere 15 procent har man kunnet sige, at den ikke var årsag til sygdommen. Og for den resterende store gruppe kan man finde en mutation. Lægen ved dog ikke, hvad den betyder, og om den derved er harmløs eller skadelig og årsag til kræften.

”Vi vil gerne være med til, at så mange som muligt får en målrettet og effektiv behandling. Men man skal kun have behandlingen, hvis man tror, den virker. Og det ved vi kun, hvis vi kan afgøre, om mutationen er patogen (sygdomsfremkaldende, red.),” forklarer Maria Rossing, der er overlæge på Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet.

Det er forskernes håb, at den nye genteknologi kan gøre det muligt for lægerne at bruge den effektive personlige medicin, der allerede findes, på flere patienter, end det er muligt i dag. Teknologien testes allerede nu på Rigshospitalet.

Læs også: CRISPR-Cas9 – bag om den revolutionerende genetiske schweizerkniv

Kan også undersøge andre kræftformer

Perspektivet ved den nye genteknologi er kæmpestort. Det er nemlig samme problematik, som lægerne står over for, når de behandler andre former for kræft.

”Man står med de samme spørgsmål ved mange andre kræftformer. Med teknologien kan vi gå ind og undersøge, om en mutation er skadelig også i disse kræftformer. Og så kan vi lave et forsøg, der viser, om en behandling kan ramme den mutation, man nu har fundet. Det er det samme princip, der kan bredes ud i mange forskellige kræft-cases og give et helt præcist svar,” siger Claus Storgaard Sørensen.

Ifølge Morten Frödin kan mennesket få en sygdom som følge af en mutation i cirka en fjerdedel af alle vores gener – op mod 5.000 forskellige sygdomme. Også i mange af disse tilfælde kan genteknologien gøre det nemmere for lægerne at fastslå, hvilken mutation der skaber sygdommen.

Læs også: Nyheder om biotek