Svinehjerte, som mand fik indopereret, var inficeret med en virus

Den 57-årige amerikanske mand David Bennett Sr skrev verdenshistorie, da han 7. januar 2022 fik indopereret et genmodificeret svinehjerte, da han var for syg til at få en almindelig hjertetransplantation. Operationen var vellykket, men i starten af marts døde han, og forskerne fra University of Maryland Medical Center kunne ikke umiddelbart forklare hvorfor.

Læs også: Biotek – sådan har bioteknologi formet vores samfund

Dødsårsag var muligvis “snotsyge”

Nu viser der sig alligevel at være en mulig dødsårsag. I et webinar 20. april forklarede Bartley Griffith fra University of Maryland School of Medicine, som gennemførte hjertetransplantationen, at herpesvirusset Porcint Cytomegalovirus (PCMV) – også kaldet ”snotsyge” – kan være en mulig årsag til patientens tidlige død. Det skriver MIT Technology Review.

“Vi er begyndt at finde ud af, hvorfor han døde,” lød det fra Griffith. Han mener, at virusset “måske var aktøren, eller kunne være aktøren, der udløste hele denne sag.” Virusset formodes at forekomme i en stor del af danske svinebesætninger og kan ikke inficere menneskeceller, men stadig beskadige organet, som det menes at være tilfældet med David Bennett Sr.

Noget tyder på, at virusinfektionen har spillet en rolle for patientens overlevelseschance. En tysk undersøgelse viser nemlig, at virusfrie hjerter, der blev transplanteret til bavianer, overlevede meget længere end virusinficerede hjerter.

Det var biotekvirksomheden Revivicor, som producerer genmodificerede grise, der leverede svinehjertet til patienten. Joachim Denner, der er virolog ved det frie universitet i Berlin, fortæller til MIT Technology Review, at det er meningen, at sådanne organer skal være virusfrie, men at lige netop Porcint Cytomegalovirus kan være svær at opdage.

Læs også: Verdens første hjertetransplantation fra gris til menneske udført

Xenotransplantationer kan fungere i lang tid

Opdagelsen af, at det er en virus, der måske er skyld i patientens død, er ikke nødvendigvis dårligt nyt for de såkaldte xenotransplantationer – altså transplantation af celler, væv eller organer på tværs af arter. Det betyder nemlig, at en xenotransplantation muligvis kan fungere i meget længere tid, end dette først forsøg har indikeret, og at forskere ikke er nødt til at gentænke hele deres strategi omkring xenotransplantation.

“Hvis dette var en infektion, kan vi sandsynligvis forebygge den i fremtiden,” oplyste Bartley Griffith under sin præsentation. Nogle forskere mener sågar, at genmodificerede organer kan fortsætte med at virke i flere år.

Læs også: Nyheder om bioteknologi