Sundhedssektoren har brug for ingeniører
At sundhedssektoren er presset, er efterhånden gamle nyheder. Ifølge DTU-professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen kan løsningen være et bedre og mere udbygget samarbejde mellem læger og plejepersonale på den ene side og ingeniører på den anden side.
Lægevidenskab har nemlig efterhånden udviklet sig fra håndværk til videnskab, og derfor kan ingeniører afhjælpe en presset sundhedssektor, mener Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.
Det danske sundhedssystem er presset
Der er flere årsager til, at det danske sundhedssystem er presset, forklarer han. Det skyldes blandt andet en cocktail af coronapandemien, en aldrende befolkning og et sundhedsvæsen, der mangler ansatte. Manglen på ansatte skyldes både sygdom, og fordi der ganske enkelt er for få ansat.
For nogle dage siden forklarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2, at vi ikke kan ansætte eller uddanne os ud af alle de demografiske udfordringer. Vi bliver nødt til at se på mere grundlæggende strukturelle udfordringer og uløste problemer, slog han fast.
Ingeniører kan udvikle værktøjer til dataanalyse
Det er Jan Henrik Ardenkjær-Larsen enig i.
”Med årene har lægevidenskaben udviklet sig fra at være et håndværk til at blive en mere eksakt videnskab. Blandt andet derfor har sundhedssektoren brug for kompetencer, der kan håndtere ny teknologi og analysere de store mængder af data, der bliver genereret,” siger han.
Han forklarer, at der hver dag bliver der genereret mange petabyte af data på patienter, og det kan være en kæmpe byrde for lægerne at skulle analysere alle dataene, hvilket videre belaster sundhedsvæsenet.
Ved at lave værktøjer med integreret kunstig intelligens kan ingeniører være med til at hjælpe lægen med at stille den rigtige diagnose. Det kan også være værktøjer, der kan aflaste den personkrævende behandling, så det i fremtiden ikke er nødvendigt for sygeplejersker at overvåge patienter i døgndrift.
Se også: Hvad kan man bruge kunstig intelligens til?
Spiller afgørende rolle i løsningen af den samfundsmæssige sundhedsbyrde
Jan Henrik Ardenkjær-Larsen mener overordnet set, at ingeniører spiller en afgørende rolle i løsningen af den samfundsmæssige sundhedsbyrde.
”Demografiske ændringer, dybere forståelse af sygdomme og øget kompleksitet skaber et behov for bæredygtige, tilgængelige og effektive sundhedsteknologier”.
Liselotte Højgaard er professor ved KU, adjungeret professor ved DTU og klinikchef på Rigshospitalet, og hun bakker op om flere ingeniører i sundhedsvæsenet. De er nødvendige for at skabe nye innovative løsninger, og efterhånden er det milliondyre apparatur, som hospitalerne i dag håndterer, så komplekst, at læger og sygeplejersker slet ikke kan udnytte det.
“Vi har brug for ingeniørerne,” slår hun fast.
Se også: Nyheder om dansk teknologi