Antallet af offentlige ladere til elbiler i Danmark eksploderer
Der kommer flere og flere elbiler på vejene, og de rene elbiler sælger nu bedre end plugin-hybridbiler. Det øger efterspørgslen på offentlige ladestandere – og det kan ses i udviklingen i antallet af ladere til elbiler.
Dobbelt så mange ladepunkter på lidt over et år
Transportministeriet har i en ny opgørelse gjort status over udviklingen af ladere til elbiler i Danmark. Der har aldrig kommet så mange nye ladere til som nu, viser tallene. I januar 2021 var der lige knap 3.000 ladepunkter i Danmark. Det tal er i marts 2022 fordoblet til cirka 6.000.
Det er særligt i 1. kvartal 2022, at der ses en enorm vækst. Faktisk kom der i marts 2022 rekordmange nye ladespunkter til – nærmere bestemt 626. Det svarer til, at det samlede antal offentligt tilgængelige ladepunkter på bare én måned steg med knap 12 procent.
Det er Herlev Kommune, der har oplevet den største tilgang af nye ladepunkter. Her er antallet af ladepunkter steget med 1,25 per 1.000 indbyggere i løbet af det første kvartal i 2022. Også Ishøj, Ærø, Hvidovre og Glostrup har oplevet stor vækst i antallet af ladestandere.
74 procent af landets kommuner har fået flere ladepunkter til i løbet af det seneste kvartal, mens der er sket et fald i fire kommuner.
Læs også: Elbiler – alt om teknologien, der skal sikre den grønne omstilling
Stor forskel på tilgængelighed af ladestandere i kommunerne
Der er i alt offentligt tilgængelige lademuligheder i 95 af landets 98 kommuner. Der er dog stor forskel på, hvor udbredt ladere til elbiler er rundt om i landet.
I Faaborg-Midtfyn Kommune må flest dele om de ladere, der er til rådighed, da der kun befinder sig 0,04 ladepunkter per indbygger. Omvendt har Frederiksberg Kommune flest med 3,33 ladepunkter per indbygger. Landsgennemsnittet hedder 1,04 ladepunkt per tusinde indbyggere.
Kommune | Ladeudtag pr. 1.000 indbyggere | Kommune | Ladeudtag pr. 1.000 indbyggere |
1. Frederiksberg | 3,3 | 48. Odder | 0,7 |
2. København | 2,5 | 49. Syddjurs | 0,7 |
3. Ærø | 2,3 | 50. Albertslund | 0,7 |
4. Herlev | 2,2 | 51. Greve | 0,7 |
5. Middelfart | 2 | 52. Halsnæs | 0,7 |
6. Rebild | 1,8 | 53. Tønder | 0,7 |
7. Bornholm | 1,7 | 54. Hillerød | 0,7 |
8. Aabenraa | 1,7 | 55. Roskilde | 0,7 |
9. Køge | 1,6 | 56. Vejle | 0,7 |
10. Glostrup | 1,6 | 57. Aalborg | 0,7 |
11. Samsø | 1,6 | 58. Kolding | 0,6 |
12. Hvidovre | 1,5 | 59. Fredericia | 0,6 |
13. Gentofte | 1,4 | 60. Brønderslev | 0,6 |
14. Tårnby | 1,4 | 61. Rudersdal | 0,6 |
15. Billund | 1,4 | 62. Fanø | 0,6 |
16. Struer | 1,4 | 63. Kalundborg | 0,6 |
17. Ishøj | 1,4 | 64. Silkeborg | 0,5 |
18. Guldborgsund | 1,3 | 65. Frederikshavn | 0,5 |
19. Dragør | 1,3 | 66. Ikast-Brande | 0,5 |
20. Sønderborg | 1,2 | 67. Viborg | 0,5 |
21. Furesø | 1,2 | 68. Herning | 0,5 |
22. Høje Taastrup | 1,1 | 69. Odsherred | 0,5 |
23. Kerteminde | 1,1 | 70. Lolland | 0,5 |
24. Aarhus | 1,1 | 71. Rødovre | 0,5 |
25. Hørsholm | 1,1 | 72. Fredensborg | 0,5 |
26. Nyborg | 1,1 | 73. Mariagerfjord | 0,5 |
27. Morsø | 1,1 | 74. Norddjurs | 0,5 |
28. Hjørring | 1,1 | 75. Lemvig | 0,5 |
29. Esbjerg | 1,1 | 76. Næstved | 0,4 |
30. Holstebro | 1 | 77. Haderslev | 0,4 |
31. Ballerup | 1 | 78. Frederikssund | 0,4 |
32. Horsens | 1 | 79. Varde | 0,4 |
33. Gladsaxe | 1 | 80. Vejen | 0,4 |
34. Randers | 1 | 81. Lejre | 0,4 |
35. Langeland | 1 | 82. Stevns | 0,4 |
35. Slagelse | 0,9 | 83. Brøndby | 0,3 |
36. Holbæk | 0,9 | 84. Helsingør | 0,3 |
37. Ringsted | 0,9 | 85. Jammerbugt | 0,3 |
38. Vesthimmerland | 0,9 | 86. Sorø | 0,3 |
39. Lyngby-Taarbæk | 0,9 | 87. Egedal | 0,3 |
40. Skanderborg | 0,9 | 88. Allerød | 0,2 |
41. Vordingborg | 0,8 | 89. Favrskov | 0,2 |
42. Ringkøbing-Skjern | 0,8 | 90. Nordfyn | 0,2 |
43. Svendborg | 0,8 | 91. Skive | 0,2 |
44. Thisted | 0,8 | 92. Faxe | 0,2 |
45. Assens | 0,8 | 93. Gribskov | 0,1 |
46. Hedensted | 0,8 | 94. Faaborg-Midtfyn | 004 |
47. Odense | 0,8 |
Transportministeriet noterer sig dog, at ladeinfrastrukturen er jævnt fordelt over hele landet, og at både tætbefolkede områder og landområder er repræsenteret på listen over top 20-kommuner med flest ladepunkter per tusinde indbyggere.
84 procent af de offentligt tilgængelige laderpunkter er i 1. kvartal 2022 normalladere med en effekt på op til 22 kW, mens hurtigladere med en effekt på mindst 100 kW udgør 8 procent.
Clever og E.ON er de klart to største ladeoperatører i Danmark med en andel af ladepunkter på henholdsvis 40 og 32 procent.