De mest solgte elbiler i Europa i januar 2022

Hvilke elbiler er mest populære? Se salgstallene for hele Europa over de mest solgte 100 procent elektriske modeller, bilmærker og bilkoncerner.

De mest solgte elbiler i Europa i januar 2022

Elbiler er i stor vækst i disse år, og derfor forandrer både det nationale og globale salg sig også konstant. De tendenser, der sås for et år siden eller sågar flere måneder siden, kan være ændret allerede i dag.

Særligt i Europa skrider markedet for elbiler hastigt frem. Alene i januar 2022 blev der ifølge tal fra EV Volumes registreret 156 236 nye elbiler, hvilket er en stigning på 39 procent sammenlignet med januar 2021.

Det er dog særligt de 100 procent rene elbiler (BEV), der er i fremgang. De er vokset 78 procent på et år, hvor plugin-hybriderne (PHEV) ”kun” er vokset 11 procent. Dermed ser man samme tendenser som i Danmark, hvor salget af rene elbiler er ved at overgå salget af pluginhybridbiler.

Læs også: Elbiler – alt om teknologien, der skal sikre den grønne omstilling

De 20 mest solgte elbiler i Europa i januar 2022

Markedet er altså i fremgang, men hvordan ser januar 2022 ud, når det kommer til salget af enkelte elbilmodeller? Herunder kan du se salget af både plugin-hybridbiler og rene elbiler (markeret med fed).

Elbil (plugin og plugin-hybrid) Antal solgte eksemplarer Andel af samlet bilsalg
1. Kia Niro EV (e-Niro)

4.035

2,59 %
2. Peugeot 3008 PHEV

3.615

2,32 %
3. Audi Q4 e-tron

3.585

2,30 %
4. Renault Zoe

3.432

2,20 %
5. Volvo XC40 PHEV

3.425

2,20 %
6. Hyundai Ioniq 5

3.407

2,18 %
7. Hyundai Kona EV

3.371

2,16 %
8. Fiat 500e

3.339

2,14 %
9. Dacia Spring

3.275

2,10 %
10. VW ID.4

3.247

2,08 %
11. Skoda Enyaq

3.228

2,07 %
12. Kia EV6

3.192

2,05 %
13. BMW 330e

3.165

2,03 %
14. Ford Kuga PHEV

2.844

1,82 %
15. Peugeot 208 EV

2.820

1,81 %
16. VW ID.3

2.797

1,79 %
17. Mercedes GLC300e/de

2.564

1,64 %
18. Peugeot 2008 EV

2.450

1,57 %
19. Mini Cooper EV

2.376

1,52 %
20. BMW X1 PHEV

2.321

1,49 %

Den mest solgte elbil i januar 2021 er Kia Niro EV, som oplevede en fremgang på 29 procent sammenlignet med måneden forinden. Det er særligt i Storbritannien og i Sverige, at elbilen har solgt godt.

Nummer to på listen er Peugeot 3008 PHEV – en hybridbil. Flere omstændigheder skyldes, at den har solgt så godt lige i januar. Flere af de andre store producenter har haft et dårligt salg i januar, fordi de har skullet fremskynde leveringer af elbiler inden udgangen af året for at overholde EU’s krav til CO2-udledning. Det skulle Stellantis ikke.

Nummer tre på listen er Audi Q4 e-tron, som er den bedst sælgende elbil på MEB-platformen. Det er især i Storbritannien, Norge og Tyskland, at Q4 e-tron sælger godt.

Renault Zoe er nummer fire, hvor det særligt er Frankrig og Tyskland, der er glade for den lille elbil.

Volvo XC40 PHEV ender som den femte bedst sælgende elbil og solgte særligt godt i Tyskland, men også i Storbritannien, Belgien og Sverige er der blevet solgt mange eksemplarer.

De mest populære elbilmærker i Europa i januar 2022

Kigger man udelukkende på bilmærkerne, er det BMW, der har solgt flest elbiler i januar 2022. 9,7 procent af alle solgte elbiler i januar 2022 var fra BMW, mens den tyske konkurrent Mercedez-Benz var lige i hælene og stod for 9,5 procent. Som nummer tre finder man sydkoreanske Kia, der stod for 7,2 af det samlede antal elbiler solgt i januar 2022 i Europa.

På fjerdepladsen er Peugeot med en andel på 6,9 procent, og Audi er nummer fem med 6,8 procent. Det er værd at bemærke, at Tesla ikke er på top 20 listen over salget af elbiler i januar 2022 i Europa. Tesla har ellers længe været totalt dominerende på elbiler med 14,7 procent af salget i hele 2021 på verdensplan.

De mest populære elbilkoncerner i Europa i januar 2022

Flere bilkoncerner råder over en lang række af forskellige bilmærker, så det er også værd at se på, hvordan fordelingen ser ud opgjort efter bilkoncern eller bilgruppe.

I januar 2022 i Europa var det Volkswagen Group (Volkswagen, Audi, Porsche, Cupra, SEAT og Skoda), der samlet solgte flest elbiler. Bilkoncernen havde en andel på 20,3 procent. Herefter kommer Stellantis (Citroen, Fiat, Jeep, Opel, Peugeot og Vauxhall) med 16,4 procent, og som nummer tre finder man Hyundai-Kia (Hyundai, Ioniq, Kia og Genesis) med 13,2 procent.

BMW Group (BMW og Mini) stod for 12,4 procent af salget, mens Mercedes Group sad på 10,7 procent af salget.

Læs også: Nyheder om elbiler og selvkørende teknologi