Nissan Micra EV: En kompakt elbil med teknologisk kant
Den ikoniske Nissan Micra er på vej ind i en ny æra – som elbil. Og selvom den måske ikke er den største eller dyreste model på markedet, er der god grund til, at den nye Micra EV tiltrækker tech-interesserede bilister. For bag det kompakte ydre gemmer sig en moderne elbil fyldt med intelligent teknologi, der taler direkte til dem, der går op i digital innovation og smart mobilitet.
Vi tager her et kig på, hvorfor en lille og forholdsvis billig elbil alligevel sagtens kan appellere til alle dem, der går op i nyeste bilteknologi. Man behøver nemlig ikke at lægge på den trælse side af en halv million kroner eller købe kinesisk for at få en teknologisk højspændt elbil, det viser den ny Nissan Micra elbil i hvert fald.
Bygges på et godt software-fundament
Først og fremmest bygger Micra EV på alliancen mellem Nissan og Renault og benytter den samme platform som Renault 5 E-Tech. Det betyder ikke bare et godt udgangspunkt for rækkevidde og ydelse – men også adgang til nyeste software, OTA-opdateringer og en intuitiv infotainmentoplevelse.
Den forventes at levere en rækkevidde på omkring 400 km (WLTP), hvilket gør den oplagt til både bykørsel og pendling.
Se også: Test af Nissan Micra
Masser af førerassistance
Micra EV får Nissans avancerede førerassistentsystemer som del af pakken. Det inkluderer ProPILOT-teknologi med adaptiv fartpilot, vognbaneassistent og automatisk nødbremse – elementer, der tidligere kun var forbeholdt større og dyrere biler.
Indvendigt forventes et rent, digitalt cockpit med stor touchskærm, stemmestyring, trådløs Apple CarPlay og Android Auto samt intelligente forslag til rute og opladning baseret på kørselsmønstre.
Bærdygtig elbil
Derudover spiller bæredygtighed en central rolle. Nissan benytter i stigende grad genbrugsmaterialer i produktionen af Micra EV, og den kompakte størrelse gør den både energieffektiv og let at manøvrere i tætte bymiljøer.
Alt i alt er den elektriske Micra ikke kun en praktisk bil – men også en high-tech platform for fremtidens mobilitet. Den beviser, at man ikke behøver køre SUV for at få adgang til den nyeste bilteknologi.
Se også: Nyheder om teknologien bag elbiler