Plugin-købere vil ikke have en elbil
For kort rækkevidde og for få ladestandere er årsagen til, at fire ud af fem plugin-købere ikke ville hoppe med elvognen, hvis de skulle købe en ny bil. Det viser undersøgelse fra Megafon for De Danske Bilimportører, hvor 433 personer, der har købt en hybrid-plugin-bil inden for de sidste tre år, har svaret på spørgsmålet om køb af elbil.
I følge De Danske Bilimportører skyldes det, at plugin-hybrid stadig er den bedste løsning for de fleste danskere.
“De fleste danskere er endnu ikke klar til et købe en ren elbil. Derfor er plugin-hybrid-bilerne en rigtig god løsning for bilister, der kan køre de kortere ture på el i dagligdagen, men har brug for at køre længere afstande, uden stop, når de eksempelvis har møder i den anden ende af landet”, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Danskerne er gode til at lade deres plugin-hybrid
“Forudsætningen for, at plugin-hybrid-biler kører grønt er, at de bliver ladet op. Bilfabrikanternes nye tal indikerer med alt tydelighed, at danskerne har taget teknologien til sig, og bruger den korrekt#, forklarer Mads Rørvig.
Han understreger, at en opladet plugin-hybrid samtidig giver en bedre køreoplevelse og bedre brændstoføkonomi.
Se også: Alt du skal vide om elbiler
Hybrid-biler er en overgangsteknologi
En ting er, at elbiler stadig ikke kan levere nok på rækkevidden og at antallet af ladestandere til danskernes behov ikke rækker. En anden er prisen. Elbiler er stadig markant dyre end de mest solgte biler i Danmark.
Der skal altså ske noget på prisen, hvis det skal tiltrække de danske bilkøbere, forklarer Mads Rørvig.
“Elbiler er stadig dyrere end de biler, som danskerne køber flest af. Plugin-teknologien er derfor en god overgang, indtil elbilerne bliver billigere og der kommer flere muligheder for opladning”.
Se også: Nyheder om elbiler