Boston Dynamics’ humanoide robot kan nu løbe, hoppe, gribe og kaste
Den amerikanske robotvirksomhed Boston Dynamics er kommet et stort skridt nærmere en velfungerende humanoid robot. Det fremgår af en ny YouTube-video, som selskabet har offentliggjort. Her ser man den nyeste udvikling af Boston Dynamics’ humanoide robot, Atlas, som blev skabt helt tilbage i 2013.
Læs også: Fremtidens teknologi vil ændre vores liv – her er alle de nye teknologier under udvikling
Atlas kan nu også gribe og kaste med objekter
Tidligere har robotten ’kun’ været i stand til at løbe og hoppe over kompliceret terræn takket være dens to menneskelignende fødder. Nu er den også blevet udstyret med et sæt hænder i form af to kraftige gribere.
Som man kan se i ovenstående video, er robotten Atlas nu i stand til at gribe fat om og flytte rundt på et stort og relativt tungt bræt. Med nærmest menneskelignende bevægelser bliver brættet placeret mellem en stor trækasse og et stillads, som giver den humanoide robot mulighed for at gå op på stilladset med en værktøjskasse i begge hænder. Undervejs løber og hopper robotten, og som om om det ikke var nok, kaster Atlas også den relativt store værktøjskasse op til en person, der står øverst på stilladset.
Robotten skubber til sidst en stor trækasse ned fra stilladset, som den hopper ned på. Hele seancen afsluttes med en yderst imponerende 540-graders forlæns salto, mens den drejer rundt og lander problemfrit på fødderne.
Om Boston Dynamics Atlas:
|
Hvor Atlas før ikke var voldsomt brugbar, ud over at den kunne gå og løbe rundt, kan den altså nu foretage et utal af opgaver. Nu synes anvendelserne nærmest uendelige, efter den har fået monteret de to gribere. Blandt Boston Dynamics’ få konkurrenter inden for humanoide robotter er det hidtil kun NASA’s Robonaut, der er i stand til at gribbe fat om objekter lige så effektivt.
Læs også: Elon Musk viser den humanoide robot Optimus frem
Kom bag om Atlas
Vil du vide mere om Boston Dynamics’ imponerende humanoide robot? Så har selskabet netop også offentliggjort en knap 10 minutter lang video, der går i dybden med, hvordan Atlas registrerer og interagerer med objekter og hvordan Boston Dynamics udvikler Atlas’ adfærd. Se videoen herunder:
Se også: Nyheder om fremtidens teknologi