Over grænsen? Robothund med fastmonteret snigskytteriffel
De fleste af os er blevet imponeret af de robothunde og robotter, som Boston Robotics jævnligt viser frem. Senest så vi, hvordan de kunne løbe på og fuldføre en parkourbane og til slut runde af med en koordineret baglæns saltomortale. Hvad så, hvis man påfører et snigskytteriffel eller anden form for våben på sådan en robot?
AI-ekspert: FN bør regulere robotter påført våben
Det er, hvad det militære hardwarefirma Ghost Robotics har gjort: De har fastmonteret et snigskytteriffel på en robothund og skabt en ny form for dræbermaskine, der viser, hvordan fremtiden kan se ud for militærkrigsførelse. Eller terror.
Tiltaget har fået Toby Walsh, professor i AI fra University of New South Wales, på barrikaderne. Han mener, at udviklingen af denne type dræberrobotter bør være en presserende anledning til at overveje, om teknologien overhovedet bør være tilladt.
“Dette overskrider en moralsk, juridisk og teknisk grænse og fører os ind i en mørk og farlig verden,” forklarer han til Futurism. Han er overbevist om, at den type våben vil blive brugt af terrorister og slyngelstater.
“De vil være terrorvåben,” slår han fast.
Latest lethality 6.5 #creedmoor sniper payload from @SWORDINT. Check out the latest partner payloads @AUSAorg Wash DC. Keeping US and allied #sof #warfighter equipped with the latest innovations. @USSOCOM #defense #defence #NationalSecurity #drone #robotics pic.twitter.com/Dvk6OvL3Bu
— Ghost Robotics (@Ghost_Robotics) October 11, 2021
Se også: Robotter kan hjælpe mennesker i fremtiden
“Normale mennesker forstår, det er en dårlig idé”
I dag bruger militæret allerede droner til krigsførelse, men de er trods alt stadig styret af mennesker. Det bliver specielt problematisk, hvis eller når disse dræberdroner eller -robotter bliver udviklet til autonome dræberedskaber, advarer Toby Walsh. Han mener ganske enkelt, at FN bør regulere området allerede nu.
Computerforskeren Stuart Russell fra University of California, Berkeley, har holdt øje med kommentarer vedrørende nyheden om denne type militærrobot. Han forklarer, at langt de fleste kommentarer var af negativ art om udviklingen. ”Normale mennesker forstår, at det er en dårlig idé at lade maskiner beslutte at dræbe mennesker”, konkluderer han.
Boston Dynamics har i øvrigt lovet offentligt aldrig at bevæbne sine robotter med våben.
Se også: Nyheder om future tech