Rapport: EU bør støtte produktionen af halvledere – nu!
EU har sat sig som mål at opnå 20 procent af den globale kapacitet til fremstilling af halvledere inden 2030. Dermed skal regionen mere end fordoble sin andel af den globale kapacitet i perioden.
Konsulentvirksomheden Kearney vurderer i ny rapport, at selv om målet på 20 procent kan virke dristigt, så er det muligt at nå det – hvis der handles nu. Europa har de vigtigste ingredienser til at genetablere sin konkurrenceevne inden for fremstillingen. Europa har en stærk talentmasse inden for STEM – det vil sige videnskab, teknologi, teknik og matematik – en fremragende infrastruktur, en meget høj grad af politisk og juridisk stabilitet og styrkepositioner andre steder i halvlederværdikæden.
Endelig er de finansielle muskler til at konkurrere med andre regioner også til stede. Rapporten slår dog fast, at det kun muligt at nå målet på 20 procent, hvis der gives aktiv støtte fra regeringerne i EU.
Store økonomiske fordele ved at have egen halvlederproduktion
Man kan udlede af rapportens tal, at regeringerne absolut ingen grund har til at tøve med økonomisk støtte til opbygningen af halvlederproduktion i Europa.
Ud over de direkte fordele ved at have en egen produktion af halvledere er de indirekte fordele for den bredere europæiske økonomi også betydelig. En såkaldt megafabrik til produktionen af halvledere kræver en investering på op til 18 milliarder euro.
De positive finansielle virkninger for Europas økonomier er imidlertid langt større og spænder over øget økonomisk aktivitet, tilstrømning til budgetsystemerne og tusindvis af nye arbejdspladser.
Det anslås, at en megafabrik vil øge den europæiske BNP med mellem 77 til 85 milliarder euro over en periode på 10 år. Der tilkommer yderligere 7 til 9 milliarder euro i nye budgettilstrømninger, og der vil blive skabt op mod 17.000 til 20.000 arbejdspladser.
En megafabrik vil i sig selv skabe cirka 3.000 arbejdspladser for højt kvalificerede fagfolk, og den vil støtte yderligere 14.000 til 17.000 arbejdspladser hos leverandører af materialer og tjenester til fabrikken og i den bredere økonomi, lyder det i rapporten.
Økonomisk støtte nødvendig for at nå 20 procent-målet
I dag er Asien og Stillehavsområdet det førende område inden for halvlederproduktion. Det skyldes i høj grad de betydelige omkostningsforskelle, der er mellem de førende asiatiske områder og Europa. Omkostningsforskellene i dag skyldes især den støtte, som de asiatiske regeringer yder, forklares det i rapporten.
Det er derfor afgørende, at de europæiske regeringer yder den samme støtte, både for den økonomiske værdi, som det vil give tilbage, og for innovation og strategisk autonomi i regionen på lang sigt.
Investeringerne fra EU og regeringerne skal dog ske nu. Det er usandsynligt, at Europas 20-procentsmål inden 2030 kan nås uden aktiv støtte fra regeringerne og uden globale partnerskaber, konkluderer Kearney.
Se også: Hvilken betydning har hardware?
Derfor gik det galt for halvlederproduktionen i Europa
Avanceret halvlederteknologi er blevet en af de vigtigste teknologier bag vores økonomi, vores samfund og vores dagligdag. Det er derfor bydende nødvendigt, at Europa styrker sin produktion for halvledere.
I 1990’erne var Europa en global leder inden for halvlederproduktion, men siden er det gået støt tilbage. Det er der flere årsager til.
Der har blandt andet være en generel tilbagegang for europæiske producenter inden for forbrugerelektronik, især inden for mobiltelefoner.
Stigende omkostninger og stigende kompleksitet ved fremstilling af avancerede halvledere har også betydet meget for tilbagegangen. Endelig har den økonomiske støtte, som visse asiatiske regeringer tilbyder for at kompensere for disse omkostninger, også haft stor betydning.
Se også: Nyheder om hardware