Top 5 supercomputere i 2022 – første exaskala-supercomputer er her

Siden 1960’erne, hvor den første supercomputer så dagens lys, har et intenst kapløb mellem især USA og Kina stået på. Det er dog ikke bare retten til at prale, der får særligt de to lande til at investere enorme summer på de enorme computere med vanvittig regnekraft.

Supercomputere har mange legitime formål og spiller i dag en ganske betydelig rolle inden for computervidenskab. De anvendes blandt andet til tunge regneopgaver inden for kvantemekanik, vejrudsigter, klimaforskning, olie- og gasudvinding, molekylær modellering, fysiske simuleringer og kryptoanalyser.

Stort set hvert år sker der nye gennembrud inden for konstruktionen af nye supercomputere, som overgår den hidtil kraftigste supercomputer. Og derfor skal vi naturligvis også se på, hvilke fem supercomputere der er de hurtigste i 2022.

Læs også: Gennembrud inden for kvantecomputere – kan blive endnu kraftigere

De 5 hurtigste supercomputere – juni 2022

Projektet TOP500 har til formål at kortlægge de 500 hurtigste supercomputere i verden. To gange årligt – senest i juni 2022 – har projektet opdateret listen over de hurtigste supercomputere. Herunder kan du se de fem vildeste supercomputere – og vi kan afsløre, at der er sket spændende ting og sager på området i løbet af det seneste halve år.

5. hurtigste supercomputer: IBM Sierra

Den 5. hurtigste supercomputer er IBM Sierra fra 2018, som er placeret ved Lawrence Livermore National Laboratory i USA. Den har en maksimal regnekraft (Rmax) på 94,64 petaFLOPS. Sierra er gået tre pladser tilbage sammenlignet med for et halvt år siden. Den toppede i 2018 og 2019 som nummer 2 på listen.

Sierra er baseret på modellen IBM Power System S922LC og har i alt 1,57 millioner kerner. 1 382 400 af dem er NVIDIA Tesla V100 GPU-kerner, mens 190 080 af dem er processorkerner bestående af 8 640 stk. 22-kernede IBM POWER9-processorer med en hastighed på 3,1 GHz. IBM Sierra drives af Linux (RHEL).

4. hurtigste supercomputer: IBM Summit

Den 4. hurtigste supercomputer i verden er IBM Summit fra 2018. Den holder også til i USA, men ved Oak Ridge National Laboratory i delstaten Tennessee. IBM Summit har en maksimal regnekraft (Rmax) på 148,60 petaFLOPS. Også den er dog blevet overhalet af andre supercomputere. På et halvt år er den gået to pladser tilbage. Den var fra 2018 til 2019 nummer 1 på listen.

IBM Summit er baseret på modellen IBM Power System AC922 og har i alt 2,14 millioner kerner, hvoraf 2 211 840 af dem er grafikkerner fra 27 648 stk. 80-kernede NVIDIA Tesla V100-GPU’er. Dertil har den 202 752 processorkerner bestående af 9 216 22-kernede IBM POWER9-processorer med en hastighed på 3,07 GHz. IBM Summit drives af Linux (RHEL 7.4).

3. hurtigste supercomputer: HPE LUMI

Den 3. hurtigste supercomputer i verden er HPE LUMI fra 2022. Den ejes af EuroHPC JU og har base i Kajaani i Finland. HPE LUMI har en maksimal regnekraft (Rmax) på 151,90 petaFLOPS.

HPE LUMI er baseret på modellen HPE Cray EX235a og har 1,1 millioner kerner i alt. 1 034 880 af kernerne kommer fra 4 704 stk. 220-kernede AMD Instinct MI250X, mens 75 264 processorkerner kommer fra 1 176 64-core 3. generations EPYC-processorer med en hastighed på 2,0 GHz. HPE LUMI drives af Linux (HPE Cray OS).

2. hurtigste supercomputer: Fujitsu Fugaku

Den 2. hurtigste supercomputer i verden lige nu er Fujitsu Fugaku fra 2020. Den er ejet af RIKEN Center for Computational Science og har base i Japan. Supercomputeren har en regnekraft på i alt 442,01 petaFLOPS. Siden 2020 og frem til nu har den været verdens hurtigste supercomputer, men er altså nu blevet henvist til en andenplads.

Fujitsu Fugaku er baseret på modellen Supercomputer Fugaku og har i alt 7 630 848 processorkerner i form af 158 976 stk. 48-kernede Fujitsu A64FX-processorer med en hastighed på 2,2 GHz. Supercomputeren adskiller sig ved ikke at have nogen grafikkort. Fujitsu Fugaku drives af Linux (RHEL).

Den hurtigste supercomputer: HPE Frontier

I maj 2022 blev HPE Frontier den nye hurtigste supercomputer i verden. Den har base i Oak Ridge National Laboratory i USA ligesom IBM Summit. HPE Frontier opnåede en maksimal regnekraft (Rmax) på hele 1.102 petaFLOPS. Dermed er det den første ægte supercomputer, der opererer i exaskalaen.

HPE Frontier er baseret på modellen HPE Cray EX235a og består af hele 8,73 millioner kerner. 8 138 240 af disse er 36 992 AMD Instinct MI250X-grafikkort, hver med 220 grafikkerner. Dertil er der 591 872 processorkerner bestående af 9 248 stk. 64-kernede 3. generations EPYC-processorer med en hastighed på 2,0 GHz. HPE Frontier drives af Linux (HPE Cray OS).

Læs også: Nyheder om hardware