Iværksætterlysten var stor i Danmark i 2021

Trods coronakrisen med nedlukning og generelt svære arbejdsvilkår blev der stiftet 32 494 nye virksomheder i 2021 - 11 procent flere end i 2020.

Iværksætterlysten var stor i Danmark i 2021

Der skal mere end en pandemi til at tage pippet fra danske iværksættere. Antallet af nye virksomheder, der blev startet i 2021, steg således med 3 213 i forhold til 2020. Det svarer til en stigning på 11 procent.

Stigningen er ikke forbeholdt særlige regioner i Danmark, faktisk oplevede alle landets regioner en stigning i forhold til 2020. Jens Mølby, udlånsdirektør i Vækstfonden, forklarer, at det er fantastisk at se udviklingen i Danmark.

Masser af nye virksomheder i Danmark

”Det viser, hvor dygtige vi danskere er til at holde gang i maskineriet trods hårde tider. Det er vigtigt for fremtiden at holde gang i innovationen, så vi sikrer vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det meget glædeligt, at de gode idéer stadig blomstrer rundt omkring i hele landet,” slår Mølby fast.

hvor mange nye virksomheder i danmark i 2021

Mest gang i iværksætteriet i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden topper klart listen med tæt på 13 500 nye virksomheder, men der var også godt gang i den på det øvrige Sjælland.

I Region Sjælland kom der således 3 656 nye virksomheder i 2021, og det er godt nyt for regionen, forklarer Jonas Kristiansen, der er direktør for Vækstfondens aktiviteter i Region Sjælland.

”Det skaber arbejdspladser og vækst, der i sidste ende bliver til et samfundsafkast på bundlinjen”.

Det er lidt overraskende inden for oplevelsesindustrien, at Region Sjælland gør sig bemærket. Oplevelsesindustrien er et af de områder, der har været særligt presset under coronasmitten. Både i begyndelsen og slutningen af 2021 var store dele af kulturlivet, idrætsfaciliteter og oplevelsesindustrien lukket som følge af coronarestriktioner.

Jonas Kristiansen fremhæver Camp Adventure, der står bag den sydsjællandske turistattraktion, Skovtårnet i Gisselfeld Klosters skov. I Stege på Møn står Bocart bag produktionen af offroad-gokarts, der blandt andet kan hjælpe med at ”lege” erhvervsfaglig viden ind hos unge.

”Der er masser at opleve overalt i hele region Sjælland, og det er noget, vi kan glæde os over,” siger Jonas Kristiansen.

I Region Sjælland er det Roskilde kommune, der topper listen med flest nye virksomheder. Her blev der stiftet 519 nye virksomheder i 2021. På andenpladsen findes Køge med 331 skarpt forfulgt af den sydsjællandske by Næstved med 326 nye virksomheder.

Se også: Hvordan starter man egen virksomhed?

“Særlig skabertrang i Region Midtjylland”

Region Midtjylland blev kun overgået Region Hovedstaden med over 7 000 nye virksomheder i 2020. Jacob Christensen Flarup, direktør og ansvarlig for Vækstfondens aktiviteter i Region Midtjylland, mener, at der er tale om en helt særlig virkelyst i Midtjylland, som skaber fundamentet for det danske erhvervsliv.

”I Midtjylland møder vi en helt særlig skabertrang. Overalt vokser nye virksomheder frem. Både mange dygtige fødevareproducenter, iværksættere i soundhub i Skive og de mange aarhusianske fintechvirksomheder. Tallene understreger, at Midtjylland har en lang tradition for at starte egen virksomhed, som er med til at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af kommuner.”

I Region Midtjylland er det Aarhus, der fører an med 2 374 nystartede virksomheder. Så kommer Silkeborg (534), Horsens (504), Herning (481) og Randers (444) på de øvrige top 5-placeringer.

I Region Sydjylland blev der oprettet over 3 500 nye virksomheder. Vejle står for de fleste nystartede virksomheder med 788. Kolding (558) og Esbjerg (508) nupper anden- og tredjepladsen.

I Region Nordjylland så 2 600 nye virksomheder dagens lys i 2021, og Aalborg er ikke overraskende nummer 1 på antallet af nye virksomheder med 1 143. Hjørring (265) og Frederikshavn (197) tager de to næste pladser.

Se også: Nyheder om danske iværksættere