18 virksomheder og universiteter går sammen om CO2-fangst og lagring

Lasse Olsen 0 kommentarer

Et nyt partnerskab mellem blandt andet universiteter, virksomheder og institutter skal implementere en køreplan for fangst, lagring og anvendelse af CO₂, så Danmark når sine klimamål.

18 virksomheder og universiteter går sammen om CO2-fangst og lagring

I 2019 havde Danmark ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet et globalt forbrugsbaseret klimaaftryk på 61 millioner ton kuldioxid-ækvivalenter (CO₂e). I 2050 skal det være slut med at udlede flere drivhusgasser, end der optages. Derfor annoncerede regeringen, som en del af sin klimaaftale for energi og industri i december 2021, også ønsket om at investere i fangst og lagring af CO₂.

Indsatsen ventes at kunne reducere op mod 4-9 millioner ton CO₂ frem mod 2030, men for at kunne gøre brug af teknologierne i de kommende år, er der behov for en tværfaglig indsats, mere samarbejde, forskning og test i stor skala.

Læs også: Hvad er klima og klimaforandringer? Her er alt du bør vide

18 interessenter i bredt samarbejde om CO2-fangt og lagring

Det har afstedkommet et nyt bredt partnerskab kaldet INNO-CCUS. Partnerskabet involverer følgende 18 interessenter:

  • Syv universiteter: AAU, AU, CBS, DTU, KU, RUC, SDU
  • Otte virksomheder: Aalborg Portland, A.R.C, Gas Storage Denmark, INEOS, Novozymes, Pentair, TOTALenergies og Ørsted
  • Én sektorforskningsinstitution: GEUS
  • Fire GTS Institutter: Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, DHI og FORCE Technology
  • Én industriklynge: Energy Cluster Denmark (ECD)

Målet med det nye partnerskab er at udvikle kortsigtede, mellemlange og langsigtede løsninger i henholdsvis 2025, 2030 og 2050 inden for fangst og lagring af CO₂, så Danmark kan nå sine klimamål. Samtidig skal partnerskabet understøtte etablering af nye grønne industrier, eksportmuligheder, vækst og jobs i Danmark.

Hvad er CO₂-fangst og -lagring?

Som navnet indikerer, er fangst, lagring og anvendelse af CO₂ (forkortet CCU eller CCUS) en proces, hvor man opsamler kuldioxid (CO₂), for eksempel fra røgen fra kraftvarmeværker. Det er dermed en måde, hvorpå man kan reducere drivhusgasudledningerne.

En form for lagring er geologisk CO₂-lagring (CCS), hvor CO₂ lagres fysisk i underjordiske hulrum eller som kemiske forbindelser. CCUS gør det også muligt at konvertere den indfangede CO₂ til kemikalier eller grønne brændstoffer.

Det nye CCUS-partnerskab har identificeret fem fokusområder, som man vil arbejde inden for:

  1. Kemisk CO2-fangst
  2. Biologisk CO2-fangst og -lagring
  3. Geologisk CO2-lagring
  4. CO2-anvendelse
  5. Samfunds- og systemanalyse

Læs også: Finanslov 2022: Her er aftalen om grøn energi

Støttes af Innovationsfonden

Det er Innovationsfonden, der støtter partnerskabet og køreplanen. Det sker med udgangspunkt i Finansloven 2021, hvor Innovationsfonden har til opgave at investere i alt 700 millioner kroner i missionsdrevne grønne partnerskaber, blandt andet inden for CCUS.

I første omgang har Innovationsfonden dog ’kun’ givet et betinget tilsagn til INNO-CCUS-partnerskabet. Der skal derfor foretages en række tilpasninger, inden den endelige investeringsaftale med Innovationsfonden kan indgås og godkendes af fonden, lyder det.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi