32 energiparker skal sætte skub i den grønne omstilling

Lasse Olsen 0 kommentarer

Elproduktionen fra sol og vind på land skal firdobles frem mod 2030. Det skal ske med ny aftale, der sikrer større energiparker og mere kompensation til naboer.

32 energiparker skal sætte skub i den grønne omstilling

Det skal være mere attraktivt og nemmere at opføre store energiparker, der kan forsyne landet med grøn elektricitet. Første skridt på vejen til mere vedvarende energi på land er nu taget med Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023. Aftalen er indgået mellem Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Firdobling af grøn elektricitet inden 2030

Den nye aftale er indgået i et forsøg på at nå målet om at firdoble den samlede elproduktion til 50 mia. kilowatt-timer om året i 2030. Det skal ske ved, at aftalen gør det muligt at etablere større energiparker med solceller og vindmøller på land. Der er ligeledes mulighed for at kombinere parkerne med PtX-anlæg.

Aftalen gør det også lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Staten vil få mulighed for hel eller delvis overtagelse af myndighedsbehandlingen af energiparker, så de kan etableres hurtigere.

Der er også afsat 2,5 milliarder kroner til at kompensere naboer og lokalsamfund, der bidrager med arealer til vedvarende energi. Indbetalingerne til puljen gøres også mere fleksible til gavn for lokalsamfundene.

”Det skal være en vindersag at få en energipark. Solceller og vindmøller fylder i landskabet, og de skal opføres i samspil med omgivelserne. Og vi baner vejen for grønne kraftcentre, der kan skabe lokal udvikling og vækst. Det skal ske samtidig med, at naboer og lokalsamfund får mere ud af gevinsterne ved vedvarende energi,” siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og tilføjer:

”Fremover får vi brug for meget mere el til elbiler, varmepumper og til erhvervslivet. Lige nu går det for langsomt med vedvarende energi på land, så jeg er glad for, at så mange partier tager ansvar for at få sat både mængden og farten op.”

32 energiparker rundt om i landet i spil

I oktober blev der igangsat en såkaldt kommunedialog om 32 potentielle arealer til energiparker, som er identificeret i forbindelse med en landsdækkende screening. Se de 32 større energiparker herunder:

Nr. Kommune Areal Produktionskapacitet
1. Skive 171 hektar 100 GWh
2. Skive 201 hektar 200 GWh
3. Skive 504 hektar 500 GWh
4. Holstebro 456 hektar 200 GWh
5. Randers 135 hektar 200 GWh
6. Norddjurs 193 hektar 300 GWh
7. Norddjurs 325 hektar 500 GWh
8. Ringkøbing-Skjern 375 hektar 300 GWh
9. Herning 170 hektar 100 GWh
10. Ikast-Brande 280 hektar 500 GWh
11. Ikast-Brande 480 hektar 400 GWh
12. Silkeborg 380 hektar 500 GWh
13. Silkeborg 607 hektar 400 GWh
14. Ikast-Brande 235 hektar 300 GWh
15. Hedensted 174 hektar 200 GWh
16. Hedensted 421 hektar 600 GWh
17. Varde 294 hektar 400 GWh
18. Varde 201 hektar 300 GWh
19. Billund 310 hektar 300 GWh
20. Kolding 263 hektar 200 GWh
21. Tønder 511 hektar 400 GWh
22. Tønder 438 hektar 400 GWh
23. Aabenraa 183 hektar 300 GWh
24. Aabenraa 483 hektar 600 GWh
25. Aabenraa 410 hektar 400 GWh
26. Halsnæs 749 hektar 700 GWh
27. Halsnæs 300 hektar 300 GWh
28. Hillerød 303 hektar 600 GWh
29. Hillerød 279 hektar 200 GWh
30. København 357 hektar 100 GWh
31. Ringsted 1.011 hektar 1.500 GWh
32. Faxe 571 hektar 700 GWh
33. I alt 11.770 hektar 12.700 GWh

I den nye aftale er det besluttet, at aftalepartierne kan give deres bemærkninger til de 32 forslag frem til foråret 2024. Først i 2024 og 2025 finder ansøgningsrunder sted, hvor resultatet af kommunedialogen offentliggøres.

Læs også: Hvad er klima og klimaforandringer? Her er alt du bør vide

Mest tilfredshed med ny aftale – men også skuffelse

Oven på offentliggørelsen af aftalen er det væltet ind med reaktioner fra interessenter.

Green Power Denmark

Den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark roser aftalepartierne for hurtigt at lande aftalen, men opfordrer også politikerne til at iværksætte yderligere initiativer:

“Klimakrisen buldrer afsted, og det haster med at finde plads til vedvarende energi. Politikerne har besluttet, at det blandt andet er energiparker, der skal løse den udfordring, og tillægger hensynet til vindmøller og solceller højere vægt i de arealer end hidtil. Det har jeg en forventning om holder, når ideen om energiparker møder virkeligheden,” siger Kristian Jensen, der er administrerende direktør i Green Power Denmark.

Dansk Industri

Hos landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, håber man, at det vil gå hurtigt med at bygge energiparkerne, så der kan komme fart på den grønne omstilling.

“Med de 32 energiparker har vi fået en tidlig julegave. Det er virkelig godt nyt for Danmarks grønne omstilling, at der bliver bygget mere vedvarende energi på land, som er helt afgørende for at vi kan nå vores klimamål og sikre vores energiforsyning,” siger Troels Ranis, der er branchedirektør i DI Energi.

Brintbranchen

Brintbranchen glæder sig også over, at der er landet en bred aftale om større energiparker på land:

”De nye energiparker skal bidrage til både den direkte elektrificering via kabler, og den indirekte elektrificering via grøn brint og PtX-brændsler. Med dagens aftale skabes mere ro om VE-udbygningen, og nu skal der fart på implementeringen af de grønne projekter,” siger Tejs Laustsen Jensen, der er direktør i Brintbranchen.

Forsikring & Pension

Forsikring & Pension tager godt imod aftalen og opfordrer til, at der samtidig kommer tempo i sagsbehandlingen i kommunerne:

“Danske pensionsselskaber vil gerne investere i grøn omstilling i Danmark, men for at kunne investere, har pensionsselskaberne brug for, at energianlæggene kommer op i skala. Så kan de store institutionelle investorer fra ind- og udland også være med. Med aftalen er den mulighed rykket nærmere,” siger Kent Damsgaard, der er administrerende direktør i F&P.

KL

KL mener, at den nye aftale indeholder gode intentioner, og flere tiltag peger i den rigtige retning. Den indeholder dog slet ikke nok kompensation til naboer og lokalsamfund, lyder det:

”I kommunerne kæmper vi hver dag for den grønne omstilling, og vi er meget optagede af at få sat mere skub på opstillingen af vedvarende energi. Derfor er det godt, at der nu omsider er landet en bred politisk aftale, hvor vinden på lange stræk blæser i den rigtige retning,” siger Birgit S. Hansen, der er formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, som også har en anke:

“Lokal opbakning er ganske enkelt det allervigtigste, hvis vi skal have sat flere vindmøller og solceller op i en pokkers fart, og det er kun rimeligt, at borgere og lokalsamfund får en fair kompensation, når de skal lægge jord, naboskab, øjne og ører til. Den ekstra kompensation, som ligger i aftalen, kan måske lyde af meget, men vi er ude i absolutte småpenge, når vi ser på den enorme skala i de her projekter. Det burde og kunne være meget mere – ellers risikerer vi ganske enkelt, at naboer og lokalsamfund ikke bakker op.”

Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd tvivler på, at de aftalte kompensationsordninger vil skabe tilstrækkelig lokal opbakning til solcelleparker og vindmøller på land:

“I aftalen øges VE-bonussen med 50 %. Det er samme niveau, som regeringen spillede ud med i oktober, og det ærgrer os meget, at det ikke er blevet til mere. Vi har kæmpet for en væsentlig større økonomisk kompensation til naboer, lokalsamfund og kommuner samt klare procedurer for lokal medbestemmelse og medejerskab, når man opsætter vindmøller og solcelleparker på land. Derfor er den første reaktion, når vi læser aftalen, at vi er skuffede, trods nogle forbedringer i forhold til regeringens eget udspil,” siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi