EU-forslag om ret til reparation i offentlig høring
EU har i en årrække haft fokus på cirkulær økonomi, som ifølge Europa-Kommissionen er nødvendig at omstille til, da vi løber tør for ressourcer og derfor må skære i CO₂-udslippet samtidig med at stimulere den økonomiske vækst og skabe nye jobmuligheder.
Læs også: Hvad er klima og klimaforandringer? Her er alt du bør vide
Vil indføre forbrugerret til reparation af produkter
Som led i den udvikling ønsker EU at bekæmpe planlagt forældelse af produkter og forbedre holdbarheden og reparationsmuligheden for produkter. Det skal ske ved at styrke forbrugeres rettigheder med en ”ret til reparation”. Med lovgivningen er det EU’s håb at kunne fremme mere bæredygtig anvendelse af varer gennem hele deres levetid. Særligt Apple har været langsomme med at acceptere, at andre end dem selv skal have lov til at udføre reparation af iPhone, blandt andet.
Forslaget vil også tilskynde producenter til at designe varer, der holder længere og nemmere kan repareres, bidrage til at reducere ikkebæredygtigt forbrug og dets negative indvirkning på miljøet og klimaet og sidst, men ikke mindst, bidrage til at opbygge en cirkulær økonomi.
Læs også: Hård kritik af EU’s nye ‘grønne’ holdning til naturgas og atomkraft
Arbejder med tre forskellige løsningsmodeller
I forslaget kommer EU’s Afdeling for retlige anliggender (GD JUST) med tre forskellige løsningsmodeller, som er i overvejelse:
Løsningsmodel 1: Indgreb af mindre omfang — frivillige forpligtelserTilskynde virksomhederne til frivilligt at forpligte sig til at afhjælpe/reparere fejl eller mangler ved varer, der har en betydelig negativ indvirkning på miljøet, og fremme køb af brugte og istandsatte varer. Løsningsmodel 2: Indgreb af moderat omfangDelløsning 2A: Forlænge reklamationsfristen: i) for nye varer, hvis forbrugerne vælger afhjælpning/reparation i stedet for omlevering og/eller ii) for brugte og/eller istandsatte varer (ændringer af direktivet). Delløsning 2B: Gøre afhjælpning/reparation til den foretrukne udbedring, når afhjælpning/reparation er billigere end eller lige så dyr som omlevering (ændring af direktivet). Pålægge producenter eller sælgere en forpligtelse til at sikre afhjælpning/reparation efter reklamationsfristens udløb til en rimelig pris (ny ret til afhjælpning/reparation i medfør af direktivet eller et særskilt instrument). Løsningsmodel 3: Indgreb af stort omfangDelløsning 3A): Begrænse forbrugernes valg af udbedring ved at prioritere afhjælpning/reparation frem for omlevering (ændring af direktivet). Pålægge producenter eller sælgere en forpligtelse til at sikre afhjælpning/reparation efter reklamationsfristens udløb, i nogle tilfælde gratis (ny ret til afhjælpning/reparation i medfør af direktivet eller et særskilt instrument). Delløsning 3B: Forlænge reklamationsfristen ud over den nuværende minimumsperiode på 2 år (ændring af direktivet). Delløsning 3C: Give sælgeren mulighed for at omlevere varer, der er behæftet med fejl eller mangler, med istandsatte varer og ikke med nye varer (ændring af direktivet). Kommissionen ønsker desuden at høre, om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag til fremme af en bæredygtig brug af varer, som kan påvirke det nuværende forhold mellem forbrugere og virksomheder med henblik på at forlænge varernes levetid, og i givet fald, hvordan disse tiltag skal udformes. Kilde: EU |
Forslaget er i offentlig høring indtil 5. april 2022, så alle og enhver kan give feedback og komme med deres synspunkter på forslaget. Der kan gives feedback til forslaget her. Forslaget ventes vedtaget i løbet af tredje kvartal 2022.
Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi