Første tilladelser til fuldskala CO2-lagring i Nordsøen er givet
Dørene ti et nyt, grønt Nordsøeventyr er nu åbne. Sådan lyder det fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, efter Energistyrelsen har vurderet ansøgninger og anbefalet ministeriet at tildele de første tre eneretstilladelser til at efterforske fuldskala CO₂-lagring i Nordsøen.
| Hvad er CO₂-fangst og -lagring? Som navnet indikerer, er fangst, lagring og anvendelse af CO₂ (forkortet CCU eller CCUS) en proces, hvor man opsamler kuldioxid (CO₂), for eksempel fra røgen fra kraftvarmeværker. Det er dermed en måde, hvorpå man kan reducere drivhusgasudledningerne. En form for lagring er geologisk CO₂-lagring (CCS), hvor CO₂ lagres fysisk i underjordiske hulrum eller som kemiske forbindelser. CCUS gør det også muligt at konvertere den indfangede CO₂ til kemikalier eller grønne brændstoffer. Denne proces kaldes Power-to-X (PtX). |
20 år lang tilladelse til lagring af CO₂ i undergrunden
To af tilladelserne er tildelt TotalEnergies, mens den tredje tilladelse er tildelt et konsortium bestående af INEOS E&P og Wintershall DEA. Lyder navnene bekendte? Så er det, fordi netop disse tre virksomheder allerede i december fik en tids- og mængdebegrænset tilladelse til at injicere op til 15.000 ton CO₂ i en periode på fire måneder som led i pilotprojektet Project Greensand.
Nu udvides pilotfasen, og fra 2025 kan virksomhederne ifølge eget udsagn derfor lagre 1,5 million ton CO₂ om året inden udgangen af 2025, op mod 8 millioner ton CO₂ i 2030 og op mod 13 millioner ton CO₂ fra 2030.
Tilladelserne er samtidig blevet ændret, så de gælder i hele 20 år i stedet for de oprindelige fem år. Med tilladelserne på plads kan et sandt Nordsøeventyr gå i gang:
”Den danske undergrund har åbnet dørene til et nyt, grønt erhvervseventyr med en kundebase, der strækker sig over hele Europa. Vi kan endelig komme i gang med den del af arbejdet, der giver jord under neglene, sender CO2 ned i undergrunden og hjælper os med at nå vores klimamål. Industrialiseringen af CO2-lagring betyder, at det nu bliver større, end vi selv kan gøre det, og at det bliver billigere for os at nå vores klimamål,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne
Indfanger og pumper CO₂ 1.800 meter ned i undergrunden
Teknologien fungerer ved at opfange CO₂ direkte fra store udledere af CO₂, for eksempel fra industri, energiproduktion og forbrændingsanlæg. Her skilles CO₂ fra røgen og sættes under tryk, så den bliver til en flydende og håndterbar væske.
Den flydende CO₂ opfyldes i tanke og sejles til udtjente olie- og gasfelter i Nordsøen, der indeholder de nødvendige geologiske strukrurer, som gør dem velegnede til fremtidens permanente CO₂-lagerlokaliteter.
Det indfangede CO₂ pumpes 1.800 meter ned i undergrunden via allerede eksisterende rør fra de tidligere boreplatforme. I eftertiden monitoreres CO₂-lageret.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) estimerer, at den danske undergrund i teorien kan indeholde op til 22 milliarder ton CO₂. Det svarer til mellem 500 og 1.000 års samlede udledninger af drivhusgasser på det nuværende niveau.
Udvider CO₂-lagring ved Stenlille til 10 mio. ton CO₂
Det er ikke kun til havs, at der undersøges muligheden for at lagre CO2. Ved Stenlille på Vestsjælland er selskabet Gas Storage, som ejes af Energinet, ved at forberede lagring CO₂ på land.
Da aftalen til pilotprojektet blev indgået i december, lød vurderingen, at det ville være muligt at lagre 0,5 millioner ton CO2 om året i fem år. Men der viser sig at være plads til meget mere. Pilotprojektet udvides derfor nu fra i alt 2,5 millioner ton CO2 til hele 10 millioner ton CO2.
Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi