Hvad betyder stop for russisk gas for Europas grønne omstilling?

Krigen mellem Rusland og Ukraine har store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Også den grønne omstilling i EU bliver påvirket af krigen, da forsyningerne af Ruslands enorme mængder af naturgas, som EU i dag er afhængige af, er blevet begrænset markant.

Forskere undersøger effekten af stop for russisk gas i EU

Men hvordan påvirkes de europæiske klimaambitioner, når EU endegyldigt gør sig uafhængige og lukker for den russiske gas? Det satte forskere fra Aarhus Universitet, Institut for Mekanik og Produktion, sig for at undersøge allerede ganske få dage efter, at Rusland startede krigen mod Ukraine.

Resultatet er blevet publiceret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Joule. Ved brug af højopløselige modeller, der tager udgangspunkt i hele det europæiske energisystem, herunder gasafhængige industrier, er forskerne fra Aarhus Universitet kommet frem til, at et stop for russisk gas kan få stor betydning, alt efter hvor ambitiøs man er i EU med at nå Paris-aftalens målsætninger om at begrænse den globale temperaturstigning.

Læs også: Hvad er klima og klimaforandringer? Her er alt du bør vide

Udfordret på strategi om at bruge gas i en overgang

I EU har man besluttet at anvende naturgas i stedet for kul i en overgangsfase, da drivhusgasudledningen er markant lavere. Men ifølge Gorm Bruun Andresen, som er lektor på Aarhus Universitet og en af forfatterne på det nye studie, er EU blevet udfordret på denne strategi på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine.

”Rusland er den største bidragyder af gas til Europa og leverede 34 procent af eurozonens gasforbrug i 2019. Med udfasningen af russisk gas har vi dermed ikke længere tilstrækkelig gas til denne såkaldte overgangsfase. Det betyder, at vi skal vælge mellem at satse på en øjeblikkelig installation af store mængder vind- og solenergi eller falde tilbage på de andre muligheder, der er, herunder kul,” siger han og tilføjer:

”Det første scenarie flugter fint med en meget ambitiøs klimastrategi, som meget hurtigt afhjælper Europas afhængighed af importeret gas. Det andet scenarie derimod gør det faktisk vanskeligt overhovedet at honorere Parisaftalen,” siger han.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Stigende gaspriser driver den grønne omstilling fremad

Forskernes model har beregnet den billigste vej for det europæiske energisystem til at nå Parisaftalens mål om henholdsvis 1,5 og 2 graders temperaturstigning. Her viser det sig, at stigende gaspriser er den mest effektive driver til at sætte skub i den grønne omstilling og begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

”Det er interessant, at gasprisen dermed er driver for de ting, som europæiske politikere i årevis har talt om. Dermed ikke sagt, at gasprisen og omstillingen af varmesektoren er tilstrækkeligt for 1,5 graders sceniariet. Det er det på ingen måde. Men det driver den grønne omstilling fremad i langt højere grad, end det ville gøre at bruge gas i en overgangsfase,” siger Gorm Bruun Andresen.

Nødvendigt med voldsom investering i vedvarende energi

Ifølge Ebbe Gøtske, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, og som forsker i vedvarende energikilder i en europæisk kontekst, er det lige nu er vigtigt at holde fokus på de europæiske landes egentlige klimaambitioner.

”En reduktion i Europas samlede gasforsyning kan medvirke til en hurtigere opskalering af vedvarende energikilder, givet at klimaambitionerne holdes i hævd. Hvis ikke, risikerer vi blot, at andre fossile brændsler substituerer gas i en mellemperiode frem mod en fuld dekarbonisering,” siger han.

For at kunne nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader kræver det fra europæisk side, at der investeres voldsomt i vedvarende energi, navnlig sol og vind. Ifølge Ebbe Gøtske vil det kræve, at der installeres cirka 400 GW (gigawatt) per år i årene 2025-2035.

Se også: Nyheder om klima og grøn teknologi