Projekt får grønt lys til at lagre CO₂ i den danske undergrund

For første gang har Energistyrelsen givet tilladelse til at lagre CO₂ i undergrunden. Konsortiet Project Greensand har som mål at lagre op mod 8 millioner ton CO₂ om året i 2030.

Projekt får grønt lys til at lagre CO₂ i den danske undergrund

Energistyrelsen har givet grønt lys til, at konsortiet Project Greensand kan injicere og lagre 15 000 ton CO₂ i 1 800 meters dybde ved sandstensreservoiret ved det tidligere oliefelt Nini West i Nordsøen mere end 200 kilometer vest for den danske kyst.

Tilladelsen markerer en vigtig milepæl, da det er første gang, at Energistyrelsen giver en sådan tilladelse til lagring af CO₂ i den danske undergrund.

Der er tale om en tids- og mængdebegrænset tilladelse. Den giver selskaberne INEOS E&P og Wintershall Dea – to af i alt 23 partnere i konsortiet – tilladelse til at injicere op til 15 000 ton CO₂ i en periode på fire måneder.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Hvad er CO₂-fangst og -lagring?

Som navnet indikerer, er fangst, lagring og anvendelse af CO₂ (forkortet CCU eller CCUS) en proces, hvor man opsamler kuldioxid (CO₂), for eksempel fra røgen fra kraftvarmeværker. Det er dermed en måde, hvorpå man kan reducere drivhusgasudledningerne.

En form for lagring er geologisk CO₂-lagring (CCS), hvor CO₂ lagres fysisk i underjordiske hulrum eller som kemiske forbindelser. CCUS gør det også muligt at konvertere den indfangede CO₂ til kemikalier eller grønne brændstoffer. Denne proces kaldes Power-to-X (PtX).

Plads til 500 års CO2-udledning i undergrunden

Formålet med projektet er at udvikle, teste og demonstrere, at der sikkert kan lagres CO₂ i den danske undergrund. Project Greensand har som mål at lagre op mod 1,5 millioner ton CO₂ om året i 2025. I 2030 kan der lagres op mod 8 millioner ton CO₂ om året, hvilket svarer til mere end 13 procent af Danmarks nuværende årlige CO₂-udledning og 40 procent af Danmarks 2030-reduktionsmål i udledning af drivhusgasser.

Og potentialet er meget større. I den danske undergrund er der så meget plads til lagring af CO₂, at der kan lagres al den CO₂, som det danske samfund historisk har udledt – og mere til. Det estimeres, at der kan lagres de næste 500 års CO₂-udledning fra Danmark i den danske undergrund med det nuværende udledningsniveau.

”FN’s klimapanel peger på, at fangst og lagring af CO₂ er et af de vigtigste redskaber til at indfri vores klimamål. Fangst og lagring har et stort potentiale til at reducere udledningen af CO₂ til atmosfæren effektivt og hurtigt – og vi er glade for, at vi med tilladelsen kan fortsætte arbejdet i Project Greensands pilotfase,” siger Søren Reinhold Poulsen, der er Project Director i Project Greensand.

Hvem står bag Project Greensand?

Project Greensand er et konsortium med 23 forskellige danske og internationale virksomheder og organisationer:

  • INEOS Energy
  • Energy Cluster Denmark
  • Blue Water Shipping
  • SpotLight
  • INEOS Oxide
  • Teknologisk Institut
  • Wintershall Dea AG
  • Welltec
  • Semco Maritime
  • Noble Corporation
  • De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
  • Geelmuyden Kiese
  • Rambøll
  • Aker Carbon Capture
  • Resen Waves
  • Magseis Fairfield
  • ESVAGT
  • DTU
  • Wind Power Lab
  • DHI
  • DAN-UNITY CO2
  • University of Southampton
  • National Oceanography Centre

Læs også: Hvad er klima og klimaforandringer? Her er alt du bør vide

Fanger, transporterer og pumper CO₂ ned i undergrunden

Teknologien fungerer ved, at CO₂ opfanges ved store udledere som industri, energiproduktion og forbrændingsanlæg, hvor CO₂ skilles fra røgen. Den sættes den under tryk, så den bliver til en flydende og håndterbar væske. Det kan ske enten ved opvarmning, komprimering og nedkøling.

Den flydende CO₂ fyldes derefter i tanke og transporteres via skib ud til offshore-platformene i Nordsøen. I pilotfasen sejles CO₂ med tankcontainere fra Belgien, men når projektet er fuldt modnet, sker det via specialbyggede skibe.

Herefter pumpes CO₂ 1 800 meter ned i de lag af sandsten, der gennem millioner af år har holdt olie og gas, og derfor også kan holde sikkert på CO₂. Transporten sker via et allerede eksisterende rør fra på platformen i det tidligere felt Nini West. I en lang årrække monitoreres CO₂-lageret.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi