Projektet BIOMAC vil gøre ende på forurenende plastik

Det tværeuropæiske projekt BIOMAC vil sætte skub i udviklingen af biobaseret plast inden for printet elektronik, bilindustrien, landbruget, byggeri og fødevareemballage.

Projektet BIOMAC vil gøre ende på forurenende plastik

Den cirkulære økonomi i fremstillingsindustrien står over for at blive revolutioneret, og den udvikling skal det tværeuropæiske projekt BIOMAC sætte skub i. Fremstillingsindustrien skal nemlig gøres cirkulær, og det betyder, at biobaseret plast skal erstatte plast, der traditionelt er baseret på fossile kilder.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Udvikler biobaserede materialer i fem spor

I BIOMAC-projektet arbejdes der med fem fokusområder, som alle har det til fælles, at eksperter i forskellige pilotlinjer udvikler nye biobaserede materialer. De fem fokusområder er printet elektronik, bilindustrien, landbruget, byggeri og fødevareemballage.

De pt. 34 europæiske virksomheder, vidensinstitutter og universiteter i projektet udvikler nye biobaserede polymermaterialer baseret på nanoteknologi. En af partnerne er Teknologisk Institut, som arbejder inden for grenen printet elektronik.

”Med BIOMAC vil vi reducere de eksisterende barrierer for at bringe biobaserede polymerer og nanomaterialer på markedet. Projektet skal desuden understøtte den europæiske bioøkonomi,” siger Zachary Davis, der er sektionsleder på Teknologisk Institut.

Deltagere i BIOMAC-projektet

  1. Abis Spolka Z Ograniczona Odpowiedzialnoscia Spk
  2. Acciona Construccion
  3. Aristotle University of Thessaloniki
  4. Asociacion De Investigacion De Materiales Plasticos Y Conexas
  5. Asociacion De Investigacion Metalurgica Del Noroeste
  6. Axia Innovation UG
  7. Bio Base Europe Pilot Plant
  8. Creative Nano PC
  9. DIAD Group
  10. European Biomass Industry Association
  11. European Bioplastics e.V
  12. Eversia Innova
  13. Exelisis
  14. Fraunhofer-Gesellschaft zur Förderung der angewandten Forschung e.V., Fraunhofer Instiute for Wood Research – Wilhelm-Klauditz-Institut
  15. IBB Netzwerk GmbH
  16. Idener Research & Development Agrupacion De Interes Economico
  17. Instituto De Soldadura E Qualidade
  18. Instituto Tecnologico del Embalaje, Transporte y Logistica
  19. IRIS Technology Solutions SL
  20. Leibniz Institute for Agricultural Engineering and Bioeconomy
  21. Lulea University of Technology
  22. Luxembourg Institute of Science & Technology
  23. Miscanthus – Growing a sustainable future
  24. Nanotypos EE
  25. Novamont
  26. Politecnico Di Milano
  27. Precure
  28. RDC Informatics
  29. RISE Processum AB
  30. Stam S.r.l.
  31. Teknologisk Institut
  32. Universidad De Burgos
  33. University of Edinburgh
  34. University of Padova

Printet elektronik giver helt nye wearables og smart-produkter

Fokusområdet for printet elektronik handler om at udvikle teknologi til at bruge nye materialer i strækbare folier, som man kan printe elektronikken på. Det gør det for eksempel mulig at integrere sensorer i et sleeve, der måler muskelaktivitet for at forebygge kontorskader.

Partnerskabet skal også udvikle biobaseret lim og blæk baseret på nanokobber og nanosølv. Med de nye materialer kan Teknologisk Institut facilitere industriens innovation inden for wearables og smart-produkter med fokus på cirkulær økonomi og grøn omstilling.

”Der er næsten ingen grænser for potentialet for printet elektronik: Fra sportstøj, der giver feedback om din performance til sensorer, der holder øje med diabetespatienters blodsukkerniveau. Eller pakkesporing, der ud over position også kan måle fugtighed, temperatur og rystelser. Derfor er der også mange gevinster at hente for både virksomheder og samfundet, når vi er klar med cirkulære løsninger inden for området,” siger Zachary Davis.

Læs også: Hvad er klima og klimaforandringer? Her er alt du bør vide

3,4 % af den globale drivhusgasudledning skyldes plastik

Plastik fremstillet af fossile kilder er en klimasynder. Ifølge tal fra OECD blev der i 2019 spredt 22 millioner ton plastik i miljøet – et tal der ventes at blive fordoblet inden 2060.

Igennem hele livscyklussen for plastik blev der i 2019 udledt 1,8 milliarder ton drivhusgasser. Det svarer til 3,4 procent af de globale udledninger i 2019 – og 90 % af disse udledninger fra plastik stammer direkte stammer fra produktionen, hvori der anvendes fossile brændstoffer. I 2060 ventes drivhusgasudledningen at stige til 4,3 milliarder ton.

Virksomheder får adgang til pilotfaciliteter

BIOMAC-projektet startede i 2022, og partnerne er nu nået så langt, at virksomheder inviteres til at benytte deres pilotfaciliteter. BIOMAC vil dermed øge virksomhedernes teknologiske parathed og gøre vejen til at få et biobaseret polymerprodukt på markedet kortere.

”Vores pilotfaciliteter egner sig især til SMV’er, der arbejder med biobaseret polymer og nanomaterialer. Virksomhederne får adgang til et helt økosystem. Netværket af partnere kan først og fremmest hjælpe med opskalering af biomaterialekoncepter gennem pilotlinjerne. Herefter vurderer vi regulering, sikkerhed, bæredygtighed, cirkularitet og markedspotentiale i forhold til det enkelte produkt,” siger Zachary James Davis.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi