Regeringen satser på CO₂-fangst og lagring med ny puljeordning

Ifølge FN’s klimapanel skal der globalt lagres 730 milliarder ton CO₂ frem mod 2100 for at nå Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad i forhold til niveauet i 1990.

Det betyder, at CCS – fangst og lagring af CO₂ – skal op i gear. Netop det sker med en ny aftale, som regeringen har indgået.

I marts blev den første CO₂ lagret i Nordsøen, og i maj vandt Ørsted udbuddet af den såkaldte CCUS-puljes første fase på cirka 8 mia. kroner om at etablere det første fuldskala CCS-projekt i Danmark. Selskabet begynder derfor at indfange CO₂ allerede i 2025.

CO₂-fangst og lagring spås at blive et nyt muligt dansk eksporteventyr. Udsigten til det er ikke blevet mindre, efter klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagard har præsenteret et nyt udspil, der for alvor skal sætte vind i sejlene for udviklingen af fangst og lagring af CO₂ i Danmark.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Hvad er CO₂-fangst og -lagring? Som navnet indikerer, er fangst, lagring og anvendelse af CO₂ (forkortet CCU eller CCUS) en proces, hvor man opsamler kuldioxid (CO₂), for eksempel fra røgen fra kraftvarmeværker. Det er dermed en måde, hvorpå man kan reducere drivhusgasudledningerne. En form for lagring er geologisk CO₂-lagring (CCS), hvor CO₂ lagres fysisk i underjordiske hulrum eller som kemiske forbindelser. CCUS gør det også muligt at konvertere den indfangede CO₂ til kemikalier eller grønne brændstoffer. Denne proces kaldes Power-to-X (PtX).

Samler to udbud i én stor udbudspulje

Hidtil har der eksisteret to puljer – henholdsvis CCUS-puljens anden fase og GSR-puljen. Disse to puljer samles nu til én stor CCS-pulje, som udmøntes via to budrunder. I udbuddet er der krav om fuld fangst af CO₂ allerede fra 2029, hvilket er et år tidligere, end man har tidligere har arbejdet efter. Der vil tilmed være mulighed for fangst og lagring allerede fra 2028.

Ved at samle de to udbudspuljer øges muligheden for, at budgiverne kan opnå stordriftsfordele. De flere og mindre udbud har også gjort det omkostningstungt og tidskrævende for virksomheder at indgå i en udbudsproces, hvilket har kunnet afholde nogle aktører fra at byde. Det undgår man nu.

Sådan ser den nye CCS-pulje ud: Reduktioner på 2,3 mio. ton i 2029 Støtten løber i 15 år Budget: 27 mia. kr. Krav om fangst i 2029 Ens vilkår for aktørerne Storskalafordele, herunder samarbejde om infrastruktur, mulighed for større aktører og klynger at søge Der kan indgås kontrakter med flere aktører, og at støttemodtagere kan være aktører fra hele CCS-værdikæden.

”Kampen mod klimaforandringerne i Danmark, Europa og resten af verden kræver, at vi sætter ind på mange områder – og CO₂-fangst og lagring er en af de bærende bjælker, når vi skal bygge hele vejen til klimamålene,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

”Derfor rykker vi også kravet om fuld fangst fra 2030 til 2029, så vi hurtigere får mere CO₂ fra luften og ned i undergrunden. Udspillet skal også sikre klarere rammer for den spirende branche og på den måde få den danske CCS-industri op i skala og ned i pris. Det kan godt være, at det er nørdet, men det er i nørderiet, at tingene sker.”

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at den første budrunde i den nye, store pulje sættes i gang i juni 2024. Den anden budrunde sættes i gang året efter.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi