AI er en miljøsynder: Èn prompt i ChatGPT koster en halv liter vand
ChatGPT og andre AI-drevne chatbots er i løbet af det seneste års tid blevet uhyre populære. Pludselig er det blevet legende let at få et præcist og unikt svar på et hvilket som helst spørgsmål.
Selv om nøjagtigheden ikke altid sidder lige i skabet, er chatbots som ChatGPT blevet super populære at bruge som et alternativ til Googles søgemaskine og stemmestyrede assistenter som Google Assistent, Siri og Alexa.
Men den stigende brug af AI-chatbots er bestemt ikke uden konsekvenser. Sådan lyder det fra Kate Crawford, der er en af de mest førende forskere i kunstig intelligens og teknologiens implikationer for mennesket og samfundet.
Læs også: Sådan former teknologi samfundet og kaprer menneskers hjerne
AI-chatbots er enorme klimasyndere
Det kræver store mængder data at drive algoritmerne bag sprogmodeller som dem, der bruges i ChatGPT. Bearbejdning af data kræver stor serverkapacitet. En søgning, der anvender generativ AI, bruger ifølge Kate Crawford fem gange mere energi end traditionelle websøgninger.
For hver forespørgsel man laver i ChatGPT svarer det til, at man hælder en hel flaske med en halv liter vand ud på jorden. De massive datacentre rundt om i verden, som afvikler AI-tjenesterne, har behov for konstant køling, og det sker gennem vandkøling.
Når du bruger ChatGPT, gør du altså bestemt ikke miljøet en tjeneste.
AI diskriminerer og er forudindtaget
Problemerne med AI er dog langt større end blot et højt energi- og vandforbrug. Kate Crawford har forsket i AI i 20 år og har en unik indsigt i, hvilke udfordringer der knytter sig til AI.
Et stort problem, som it-giganterne stadig ikke har løst, er diskrimination og bias i algoritmerne. Særligt ved brug af generativ AI-værktøjer som DALL-E, Midjourney og Stable Diffusion er problemerne tydelige.
”Hvis du vil have vist et billede af en direktør, vil du se rækker og rækker af billeder af hvide mænd i jakkesæt. Men hvis du indtaster et ord som sygeplejerske eller lærer, får du rækker og rækker og rækker af billeder af hvide kvinder. Og hvis man så indtaster et ord som stewardesse, får man alle disse billeder af asiatiske kvinder. Så du ser disse racemæssige, kønnede logikker blive indbygget i disse AI-systemer. Og det er noget, der er et kendt problem,” siger Kate Crawford til avisen El País.
Kate Crawford har beskæftiget sig med denne problemstilling i næsten et årti. Hun har bemærket, at techgiganterne har forsøgt at håndtere problemet ved at finde på alternative løsninger på køns- og raceproblemerne. Det kan for eksempel være at korrigere for forudindtaget træningsdata ved at injicere søgeresultater, der indsætter en kvindelig eller sort direktør i 1 ud af 10 tilfælde, så ikke alle 10 billedresultater er en hvid, mandlig direktør.
Regulering af AI er nødvendig
For at tage hånd om problemerne med AI er det nødvendigt at regulere teknologien, mener Kate Crawford – på samme måde, som man har gjort på alle mulige andre områder med nye, betydningsfulde teknologier, der har været under hastig udvikling.
Reguleringer tager dog ofte lang tid at gennemføre, og det ser man også med AI. Mens USA er førende inden for udviklingen af kunstig intelligens, er landet langt bagefter, når det kommer til regulering af teknologien.
USA har ifølge Crawford nogle af de svageste reguleringer i verden såsom dårligere regulering af privatlivets fred end Kina.
”Det bliver mere og mere farligt, fordi vi er nødt til at have et sikkerhedsnet omkring disse teknologier. Vi er nødt til at have en meget mere omfattende form for AI-styring, som jeg ser som et af de mest presserende problemer, vi står over for lige nu.”
Crawford hylder også EU for at gå forrest, når det gælder regulering af AI. Hun nævner Europa-Kommissionens AI Act (den såkaldte retsakt om kunstig intelligens) som det bedste eksempel på regulering af AI.
Læs også: Nyheder om mennesket og teknologi