Hvordan kan kunstig intelligens bruges i smart cities?
Byer verden over bliver år for år smartere, og det skyldes især den øgede udbredelse af kunstig intelligens (AI), som kan analysere store mængder data og assistere os mennesker i at træffe smartere beslutninger ud fra et enormt datagrundlag.
Smart cities er navnet på smarte byer, som på forskellige måder bruger teknologi til at indsamle data for i sidste ende at kunne forbedre driften af byen på et utal af måder. Der kan indsamles data om indbyggerne, enheder, bygninger og objekter, som kan forbedre alt fra affaldshåndtering og forsyningsnettet til kriminalitetsraten og trafikafviklingen i en by.
Mange byer, herunder København, eksperimenterer allerede med at gøre dem smartere gennem teknologi. Men vi har kun set den tidlige begyndelse af, hvad der er muligt. Ifølge McKinsey Global Institute (MGI) har smarte byer nemlig et ”et betydeligt uudnyttet potentiale til at forbedre livskvaliteten i byerne”.
Læs også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud
8 måder AI kan gøre byer smartere på
Herunder kan du se otte eksemplar på, hvad smart cities er, og hvordan en smart by i fremtiden vil være i stand til at forbedre vores hverdag.
1. Sikkerhed
Smarte byer vil i mange tilfælde betyde mere overvågning – på gode godt og ondt. Noget, vi vil se meget til, er computersystemer, der analyserer overvågningsbilleder i realtid ved brug af kunstig intelligens.
Nogle former for kriminel adfærd kan eksempelvis blive meldt til politiet øjeblikkeligt. Det kan føre til hurtigere opklaring af nogle typer sager, for eksempel hvis der pågår en eftersøgning af en gerningsmand.
Der hersker dog ingen tvivl om, at øget overvågning i bybilledet, hvor AI analyserer vores adfærd i dagligdagen, er en indskrænkning i retten til privatliv. I nogle steder af verden såsom Kina vil man formentlig se denne praksis langt oftere end i andre.
2. Vedligeholdelse
Enhver by, uanset størrelse, kræver jævnlig vedligeholdelse af infrastrukturen. Her er der også store forventninger til smarte byer, hvor eksempelvis vejnettet kan overvåges gennem billedmateriale.
Kunstig intelligens kan analysere billedmaterialet og give besked, når der opdages skader på vejbanen, som skal udbedres. Det sparer ikke kun de enkelte kommuner penge på selve overvågningen af infrastrukturen, men også ved at få udbedret skaderne hurtigst muligt, inden skadernes omfang vokser. For borgere vil byen også opleves som sikrere og bedre at færdes i.
3. Forudsigelse af fremtidige behov
De fleste byer, der allerede i dag eksperimenterer med smarte teknologier, og som vil være førende inden for smart cities, er storbyer i hastig vækst. Her kan smarte teknologier komme i spil, idet de sammen med kunstig intelligens kan skabe bedre forudsigelser af indbyggernes fremtidige behov.
Bedre overvågning af anvendte energikilder i byerne kan for eksempel give øget indsigt i og viden om, hvornår der er behov for nye energikilder, eller hvornår det er muligt at overgå til grønnere energikilder. AI kan også bruges til at give bedre forudsigelser af, hvornår det er nødvendigt at opføre nye boliger for at imødekomme en forventet vækst af tilflyttere i byen.
4. Begrænsning af udledning og smartere strømforbrug
Smart cities går ofte hånd i hånd med bæredygtighed og grøn teknologi. Et mål med at gøre byer smartere er ofte at reducere udledningerne af drivhusgasser. Her taler man ofte om såkaldte smart grids – altså smarte elnet. De består af en lang række mindre og decentrale (bæredygtige og især vedvarende) energikilder frem for få store energianlæg.
Smart grids skal anvende energien bedre og smartere, for eksempel ved at lade strøm bevæge sig mellem elbilers batterier, vindmøller, vandkraftværker og brændselsceller, så grøn strøm ikke går til spilde. Med kunstig intelligens og maskinlæring kan overvågningen af energinettet eksempelvis føre til renere byer, da forurening, for eksempel i luften, kan holdes på et minimum.
5. Smarte parkeringssystemer
Smarte byer betyder også smarte parkeringsmuligheder. I store byer er der ofte trængsel fra biler, og det kan være særligt svært at finde et sted at parkere. Men med overvågede parkeringspladser kan det blive lidt lettere at finde en parkeringsplads.
Samtidig kan parkeringsregler lettere håndhæves ved at automatisk at holde øje med, hvor lang tid en bil holder parkereret.
6. Offentlig transport
Offentlig transport kan også forbedres markant med kunstig intelligens, 5G-teknologi og sensorer såsom kameraer. I Seoul har man eksempelvis installeret Advanced Driver Assistance Systems (ADAS)-teknologi i 1.600 busser og 100 taxaer.
Internetopkoblet offentlig transport, især på vejene, kan afvikles langt smartere, når de kan kommunikere med hinanden og andre biler omkring sig. Det kaldes vehicle-to-everything (V2X).
Dermed kan offentlige transportmidler undgå trafikpropper og øge punktligheden og effektiviteten, ligesom udledningen af CO₂ kan reduceres. På sigt vil offentlig transport også overgå til autonome køretøjer, ligesom man allerede ser i Københavns Metro.
Læs også: Honda og SoftBank tester V2X-teknologi til at forhindre bilulykker
7. Affaldshåndtering
I store byer er det nødvendigt med effektiv håndtering af affald. Her kan smart cities også gøre en forskel. Ved brug af kunstig intelligens kan affaldscontainere eksempelvis overvåges med små sensorer, der registrerer, når de snart er fyldte, og det er tid til at hente skraldet. I stedet for at skrald afhentes i faste intervaller behøver de i stedet kun at stoppe de steder, der har behov for at få tømt skrald.
Der kan også foretages analyser af, hvilke typer affald der kommer fra hvilke dele af en by, så der kan foretages bedre affaldshåndtering.
Genbrugsaspektet er også interessant. Her kan robotter med kunstig intelligens sortere affald og rense områder såsom søer og floder.
8. Trafikstyring
Vejnettet vil helt generelt også blive smartere, end vi kender det i dag. Ved lyskryds og trafikknudepunkter vil man opleve kameraer, sensorer og mobilnetværk, der gør det muligt at regulere trafikken dynamisk efter mængden af biler.
Længere ude i fremtiden vil alle nye køretøjer også være i stand til at kommunikere med vejkryds. Ud over at kunne få trafikken til at glide bedre vil det også være muligt at kunne give udrykningskøretøjer høj prioritet på vejene ved eksempelvis at regulere lyssignalerne automatisk.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens