Kunstig intelligens skal fjerne medicinrester fra drikkevand
Der kommer flere og flere medicinrester i vores drikkevand. Medicinrester kommer nemlig med urinen ud i toilettet, når vi tager medicin, og det øger risikoen for at det kommer videre ned i grundvandet og videre til vores drikkevand.
Kunstig intelligens kan være vejen frem til at kvalitetssikre forbrugerens drikkevand, forklarer SDU-professor Frants Roager Lauritsen, der er ekspert i analyse og dannelse af de biprodukter, som opstår i forbindelse med rensning af vand.
Både i vand fra vandhanen og købeflasker
Han forklarer, at vi drikker pesticidrester, når vi drikker vand, uanset om det er vand fra hanen eller fra købeflasker. Der findes også stadig flere og flere medicinrester. ”Vi kan formentlig i snarlig fremtid finde medicinrester i alt det vand, vi drikker”, advarer han.
Det gælder både det danske postevand, der pumpes op fra undergrunden og det rensede overfladevand, som næsten alle andre lande forsyner sig med.
Aktive stoffer kan blive nedbrudt til nye kemiske forbindelser
Selvom de enkelte stofrester holder sig under grænseværdierne kan de aktive stoffer i for eksempel pesticid- og medicinrester interagere med hinanden, og de kan ved rensning blive nedbrudt til andre kemiske forbindelser, som kan være mere bekymrende end det oprindelige lægemiddel eller pesticid, forklarer Frants Roager Lauritsen.
Og kombinationsmulighederne, når de forskellige rester interagerer med hinanden kan i teorien være uendelige. Derfor er det nødvendigt at effektivisere de metoder, vi i dag bruger til at karakterisere et vandrensningsanlægs effektivitet.
”Der sker så meget og så hurtigt med vores drikkevand, at vi har brug for at kunne få hurtige svar på, om vandet er toksisk – og om vores rensningsmetoder virker”, siger han.
Se også: Hvad kan man bruge kunstig intelligens til?
Kvalitetssikring af drikkevandet kræver nye metoder
De metoder, vi har i dag, rækker ikke, forklarer han. Når en vandforsyning kvalitetssikrer drikkevandet ud fra analyser og screeninger for kendte forurenere, kan der let gå flere år, før tilstedeværelsen af et nyt forurenende stof opdages. Herefter kan der igen gå år, før det nye stofs toksikologiske effekt og rensningsanlæggets evne til at fjerne stoffet er klarlagt.
Derfor er der brug for nye tilgange til kvalitetssikring af forbrugernes vand. En metode kan være en bærbar reaktor, der kan monitorere kemiske og biologiske processer, mens det sker. Reaktoren kan i løbet af kort tid fortælle, om det kan lykkes at omdanne de skadelige stoffer til uskadeligt vand og kuldioxid, når vandet desinficeres, eller om desinficeringen i stedet fører til dannelsen af skadelige biprodukter. Sådan en reaktor arbejder Frants Roager Lauritsen arbejder på at udvikle, mens andre forskere arbejder på at udvikle metoder til bredspektret karakterisering af vands toksikologiske fare.
Uanset metode, så skal kunstig intelligens integreres i processen, siger Roager. Kobler man kunstig intelligens og machine learning på de store mængder data, som indsamles ved overvågning, kan fremtiden komme til at byde på effektiv overvågning af vores drikkevand vurderer han.
”En computer kan så hurtigt og præcist fortælle os, om vandet er sikkert at drikke eller ej – og hvad der skal til for at rense det”, siger Frants Roager Lauritsen.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens