Microsoft Translator oversætter nu på 103 sprog
Microsoft kan nu føje 12 nye sprog til sin Microsoft Translate-app og understøtter nu 103 sprog. De nye sprog omfatter basjkirisk, dhivehi, georgisk, kirgisisk, makedonsk, mongolsk (kyrillisk), mongolsk (traditionelt), tatarisk, tibetansk, turkmensk, uyghurisk og usbekisk.
Isoleret set er det ikke meget relevant for danske virksomheder og brugere, at disse sprog nu er føjet til Microsoft Translate, men det understreger, hvordan kunstig intelligens kan kombineres med cloud-infrastruktur, til at nå forskellige sproggrupper i hele verden.
Microsoft Translate kan oversætte for 5,66 milliarder mennesker
Oversætter-tjenesten kommer med de nye sprog ud til 86,5 millioner flere mennesker, og er samlet set tæt på at kunne bruges af over 6 milliarder mennesker verden over.
“Med denne version kan Translator-tjenesten oversætte tekst og dokumenter til og fra sprog, der naturligt tales af 5,66 milliarder mennesker på verdensplan,” skriver Microsoft Research-gruppen i et blogindlæg.
Se også: Hvad kan kunstig intelligens bruges til?
Begyndte for over 20 år siden – i dag er AI afgørende for udviklingen
Microsoft begyndte sine maskinoversættelsessystemer for mere end 20 år siden. I 2003 oversatte et maskinoversættelsessystem hele Microsoft Knowledge Base fra engelsk til spansk, fransk, tysk og japansk. Det oversatte indhold blev offentliggjort på Microsofts hjemmeside. Det gjorde det til den største offentlige anvendelse af rå maskinoversættelse på internettet på tidspunktet.
Microsoft har siden udviklet systemerne yderligere, baseret på statistiske maskinoversættelsesmodeller (SMT), og gjort dem tilgængelige for offentligheden via Windows Live Translator, Translator API’en og som en indbygget funktion i Microsoft Office-applikationer.
Den store ændring kom med neural maskinoversættelse (NMT) og Microsofts beslutning om at flytte sine oversættelsessystemer til NMT, og modeller baseret på transformerteknologi. Det gjorde det muligt at træne modeller på mindre mængder materiale, for eksempel dokumenter, end tidligere.
Skal give virksomheder flere kunder på nye markeder
Microsoft mål er at udvikle Azure cloud-tjenester, der hjælper virksomheder med at udvide deres rækkevidde til kunder på andre markeder, hvor der tales forskellige sprog.
De vigtigste værktøjer til at muliggøre dette er Azure Cognitive Services Translator API’er i den offentlige cloud og i Microsofts Azure Government Cloud.
Den nærmeste konkurrent til Micrsoft Translate er Google Translate, der i dag understøtter en håndfuld flere sprog, nemlig 108 sprog. Google Translate benytter også kunstig intelligens i deres cloud-infrastruktur, til at ramme forskellige sproggrupper i hele verden.
Læs mere om Microsoft Translator her.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens