Smarte digitaliserede byer kan give enorme besparelser
Den grønne omstilling ligger højt på den samfundsmæssige dagsorden, og på nationalt politisk niveau er der en forventning om, at regioner og kommuner arbejder aktivt med temaet. Planlovens formålsbestemmelser understreger også forventningerne og kravene til, at kommunerne bidrager til, at samfunds- og byudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag.
Det er især vigtigt, når befolkningstilvæksten i byerne er stigende. Når flere borgere samles, kan der opstå udfordringer lige fra afvikling af trafik, håndtering af affald og klimatilpasning af byens områder.
Læs også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud
Digitale løsninger giver bæredygtige byer
Udviklingen af bæredygtige byer sker med afsæt i digitale løsninger, hvor anvendelse af teknologi til indsamling og analysering af data spiller en afgørende rolle.
Der er igangsat mange gode smart city-projekter i danske kommuner, men det kniber fortsat med at få de gode ideer og projekter udbredt i hele landet.
Dansk Erhverv har dannet et overblik over smart city-projekter i kommunerne i Danmark, herunder beregninger på business cases. Grundet forskelligheden af de mange igangsatte projekter i Danmark er det ikke muligt at lave en samlet beregning på de potentielle besparelser ved at byerne gøres smartere.
I stedet undersøges det, hvad gevinsten er for den enkelte kommune, der har indført den konkrete smart city-løsning, hvorefter potentialet for det enkelte projekt beregnes på landsplan.
Læs også: Hvordan kan kunstig intelligens bruges i smart cities?
Stort smart city-potentiale i Danmark
Flere kommuner er allerede godt i gang med at gøre byerne mere smarte. I alt er 107 projekter registreret frem til juni 2021. Det er særligt i de østjyske og nordsjællandske kommuner, at der er igangsat smart city-projekter, mens det i mindre grad er i de vestjyske og nordjyske kommuner samt i Sydjylland og den centrale del af Sjælland.
Dermed er der stort potentiale i at udbrede smart city-projekter og IoT-løsninger på tværs af landets kommuner, lyder det ifølge rapporten. Der er flest projekter i kategorien by- og inderum. Det inkluderer blandt andet smart city-projekter om parkeringsapps, bedre belysning på gader, selvkørende busser, intelligente skraldespand i byrummet, styring af skybrud, gratis Wi-Fi til turister og meget mere.
Se også: Honda og SoftBank tester V2X-teknologi til at forhindre bilulykker
Kan give millionbesparelser
Smart city-løsninger kan kaste besparelser af sig i millionklassen, viser et eksempel fra Silkeborg Kommune. Den har blandt andet implementeret prognosestyret elvarme baseret på kunstig intelligens og variable elpriser. Det projekt blev sat i gang i 2019, og de nye digitale teknologier, som blandt andet inkluderer kunstig intelligens og maskinlæring, forventes at kunne overtage nogle af driftsmedarbejderens analyseopgaver.
På en 8 000 kvadratmeter stor skole i Silkeborg blev der i efteråret 2020 installeret et system til varmestyring på trods af, at skolen i forvejen blev driftet godt og havde et relativt lavt energiforbrug. Kommunens data viser, at projektet har medført en reduktion i energiforbruget til varme på 25 procent om året. Det skyldes blandt andet, at varmesystemet slukkes, når solindfaldet om eftermiddagen i stedet kan fungere som opvarmning af bygningen. Udover de direkte målbare resultater medfører forbedringen også nogle positive, indirekte effekter som reduceret CO2-aftryk, forbedret indeklima og bedre læringsmiljø for børnene.
Ifølge beregningerne er der en potentiel besparelse på cirka 143 millioner kWh per år på de danske skoler med denne teknik. Det svarer til cirka 70 millioner kroner.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens