Sam Altman, der er direktør i OpenAI, som står bag AI-chatbotten ChatGPT, oplyser, at folk, der sender høflige beskeder i ChatGPT såsom “please” og “tak”, koster virksomheden millioner af dollar i strøm.
Selvom det virker harmløst, påvirker disse unødvendige prompts, som skal besvares med af algoritmen, miljøet. AI-chatbots strømforbrug er øget enormt, efterhånden som teknologierne er blevet mere avancerede. Derfor bruger selv korte beskeder en betydelig mængde energi, når millioner af brugere gør det.
Microsoft mener dog, at AI-chatbots giver mere brugbare svar, hvis brugeren også holder en høflig tone. En ny undersøgelse viser, at 67 procent af amerikanere er venlige mod AI-chatbots – nogle “for en sikkerheds skyld”. Men måske er det bedre for klimaet ikke at sende unødvendige takkebeskeder.
En undersøgelse fra Washington Post og University of California viser, at en 100-ords AI-genereret e-mail bruger 0,14 kWh strøm. Det er nok til at tænde 14 LED-pærer i en time. En ugentlig AI-genereret e-mail i et år svarer til strømforbruget i 9 husstande i en time.